Den 27. august 2024 afholdt Leverandørselskabet Agri Energy Vrå AmbA sin stiftende generalforsamling.
Generalforsamlingen markerede et vigtigt skridt på rejsen mod ejerskab og værdiskabelse gennem biogasselskabet Agri Energy Vrå P/S, skriver energiselskabet i en pressemeddelelse.
Agri Energy Vrå AmbA er stiftet med formålet om at levere biomasse til Agri Energy Vrå P/S og samtidig være medejer af virksomheden. Selskabet står nu 100 andelshavere stærkt, som tilsammen vil levere en betydelig del af den biomasse, der skal forarbejdes i biogasanlægget.
Andelshaverne indtager dermed en unik position som både leverandører og medejere af en fremsynet virksomhed, der spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling. Agri Energy Vrå P/S anvender sammen med Stiesdal pyrolyseteknikken til at binde mere CO2 i jorden. Denne CO2 er blevet optaget gennem fotosyntesen på andelshavernes marker.
Bestyrelsen vil i den kommende tid arbejde på at få de resterende andele solgt, så selskabet kan blive fuldtegnet.
Biogas-pionerer klar til samarbejde om 800.000 ton biomasse