Det var en nærmest David mod Goliat-historie, da 135 nordjyske landmænd i den lokale leverandørforening til Maabjerg Biogas valgte at gå sammen og købe biogasanlægget inden Copenhagen Infrastructure Partners (CiP) fik muligheden ved at gøre brug af forkøbsretten.
- I samarbejde med Skovgaard Energy som finansieringspartner er det lykkes leverandørforeningen at rejse kapitalen til købet af Maabjerg Biogas, samt udbygge Leverandørforeningens ejerskab af anlægget betydeligt, lød det dengang fra formanden i Måbjerg Biogas Leverandørforening, Jørgen Tørnæs.
Imidlertid manglede foreningen en ny driftsleder, da den daværende valgte at gå på pension, og samtidig ønskede ejerne også en direktør for biogasanlægget. Begge stillinger er nu besat.
Det beretter Dagbladet Holstebro-Struer.
Ifølge dagbladet bliver Mikkel Stjerne Møller, med en fortid i Mærsk Olie & Gas samt Kraftvarmeværket i Holstebro driftsleder, mens direktørposten falder på den tidligere direktør for Ribe Biogas, Claus Lindholt Mikkelsen.
Overtagelsen af Maabjerg Biogas skete i samarbejde med Skovgaard Energy, der gav økonomisk bistand til købet af biogasanlægget.
135 nordvestjyske landmænd køber biogasselskab