Den japanske producent af de velkendte orange landbrugsmaskiner, Kubota, har lavet en ny aftale med danske Agrointelli, der nu skal stå for at bringe redskabsrobotten Robotti ud på verdensmarkederne.
Det skriver Maskinbladet.
Den nye aftale blev præsenteret ved Kubotas 50-års jubilæumsfest i Spanien med 800 deltagende importører og forhandlere.
Agrointelli har lavet en såkaldt OEM-aftale (Original Equipment Manufacturer-aftale) med den japanske producent, der skal bringe en orange-klædt Robotti under Kubota i verdenshandlen som led i Kubotas strategi om flere autonome landbrugsmaskiner.
Agrointelli har ikke afgivet ejerskabet over Robotti, men blot solgt licensen til Kubota, der tillader virksomheden at designe og distribuere redskabsrobotten.
AgroIntelli-direktør: Robotterne i landbruget er en evolution, ikke en revolution