Faktorer som stigende omkostninger og lavere mælkeindvejning er nogle af de bagvedlæggende årsager til, at den canadiske gren af mejeri-industrikæmpen Lactalis omlægger sit mejeri i Canada fra konsummælk til plantebaserede drikkevarer.
Lactalis Canada, det canadiske datterselskab af den fransk-baserede Lactalis Group, har meldt ud, at virksomheden vil udvide sit plantebaserede produktudbud gennem sit eksisterende mejeri i Sudbury, Ontario, der står til at blive omdannet til et moderne, dedikeret plantebaseret produktionsanlæg i løbet af de kommende måneder. Mejeriets mælk omdirigeres i stedet til Laverlochère, som ligger 275 km fra Sudbury.