Hvor meget betyder en ny landbrugskommissær?

I disse uger skal der vælges nye kommissærer, og det gælder naturligvis også for landbrugsområdet, hvor Janusz Wojciechowski forlader kontoret og overlader det til en endnu ukendt arvtager. I hvert fald ved redaktionens slutning.

Den nye kommissær kommer til at skulle følge Ursula von der Leyens kurs, og kommer til at overtage en rapport fra en arbejdsgruppe, der blev fremlagt onsdag efter et halvt års arbejde, og så skal der i perioden laves en ny reform af EU's landbrugspolitik, CAP.

Men hvor vigtigt bliver det så, hvem der overtager pladsen fra den polske forgænger? Er det bare en pladsholder, der forvalter love, der kommer et sted fra EU-systemet, eller kan man se forskel på, hvilken landbrugskommissær, vi har i EU?

De to seneste var forskellige

Niels Lindberg Madsen er ikke i tvivl om, at det kan man. Han er EU-politisk chef for Landbrug & Fødevarer, og han mener, at det har en betydning, hvem der bliver valgt. For det har han senest kunnet mærke, da der skulle skiftes kommissær i 2019 fra irske Phil Hogan til Janusz Wojciechowski.

- Det har fra vores synspunkt været meget tydeligt, at de havde forskellige ting, de havde fokus på. Phil Hogan var meget drevet af, at landbruget skulle styrkes for at forbedre innovationen, som skulle give bedre eksport, som skulle give bedre beskæftigelse i landdistrikterne. Wojciechowski havde mere et fokus på at beskytte bestemte typer landbrug, og havde ikke så stort fokus på udvikling, lyder det fra Niels Lindberg Madsen.

Skal stå for reform

Så for Landbrug & Fødevarer ser man det altså ikke bare som udskiftning blandt kransekagefigurer.

- Vi har kunnet mærke forskel før, og vi forventer jo, at vedkommende bliver en central figur, når det kommer til den kommende CAP-reform, så det er ikke uden betydning, hvem det bliver, siger han. Han peger dog på, at alt tyder på, at der er udstukket en retning fra Ursula von der Leyen, som den nye person i sædet skal følge.

- Lige nu kan vi jo kun forholde os til den programerklæring, hun blev valgt på i sommer, og den sagde, at landbruget skulle spille en vigtig rolle for beskæftigelsen og for fødevaresikkerheden, men den skulle også have fokus på det grønne. Og det passer meget godt med vores interesser, lyder det fra L&F’s mand i EU-politikken.

Lande kæmper ikke om ingenting

Ditte Brasso er enig i, at det bestemt ikke er ligegyldigt, hvem der sidder på kommissærposten. Hun er senioranalytiker hos Tænketanken Europa, der beskæftiger sig med europapolitik.

- Vi ville jo slet ikke se en kamp mellem nationer på den måde, som vi gør, om hvilke lande der får hvilke poster, hvis det var ligegyldigt. Man har mulighed for at sætte dagsordener og fortolke visse ting på en bestemt måde, siger hun og nævner Margrethe Vestager som et eksempel på en konkurrencekommissær, der markerede sig ved at fortolke visse konkurrenceregler meget snævert og derfor lagde pres på store selskaber.

Men det er altså ikke et solonummer at være kommissær. For man skal være enige blandt de 27 kommissærer. Også selvom de er valgt til andre fagområder.

- Det er vigtigt at sige, at de handler i et kollegie. Så man agerer ud fra det, man blandt alle kommissærerne kan blive enige om i et kompromis, pointerer hun.

Højrevægt

Og derfor er det altså også vigtigt at kigge på, hvad det er for nogle kommissærer, der sidder på de andre pladser i kommissionen.

- Jeg synes, at det er en lidt underfortalt historie, at der bliver en overvægt af højreorienterede og liberale kommissærer, fordi det er fra den side, vi har flest regeringsledere i øjeblikket. Så det bliver ikke en ret rød kommission, og det kommer også til at påvirke den politik, som kommissæren har mulighed for at føre.

Det betyder, at der formentlig er visse områder, som en landbrugskommissær må have fokus på, uanset hvem det bliver.

- Det virker til, at der kommer et fokus på landdistrikterne. Det er i mange af de højreorienterede regeringslederes interesse, og Ursula von der Leyen også har haft fokus på det. Og så er det interessant, hvad det kan gøre ved diskussionerne om nye teknologier. For noget af den side af spektret vil det for eksempel også have symbolsk værdi at arbejde imod nye teknologier som vertikale landbrug og laboratorieproduktion, siger Ditte Brasso.

Fokus på udvikling

Hos Landbrug & Fødevarer håber man på, at spådommen om fokus på landdistrikterne holder stik. Men man håber også på, at kommissionen ikke partout vil holde fast i traditionerne.

- Fra vores side vil vi holde øje med, om der bliver fokus på innovation og eksport, for det tror vi også vil styrke beskæftigelsen i landdistrikterne i sidste ende mere end at holde fast i det eksisterende, lyder det fra Niels Lindberg Madsen.

Kan blive fra Luxembourg

Alle lande har valgt en kommissærkandidat, og i øjeblikket er det så Ursula von der Leyens opgave at placere de 27 valgte med en opgaveportefølje hver. I november er der høringer, hvorefter hver kandidat skal stemmes igennem af Europa-Parlamentet. Først i november ventes den nye kommission at træde i kraft.

Selvom danske Dan Jørgensen har en fortid som fødevare- og landbrugsminister, er han foreløbig ikke blevet fremhævet som værende i spil til posten som landbrugskommissær.

Luxembourgs kommissærbud Christophe Hansen, der repræsenterer det konservative parti, CSV, har som den eneste selv meldt sig offentligt interesseret i posten.

- Jeg må indrømme, at især landbruget ville passe mig godt, udtalte han således til det luxembourgske medie RTL, da han blev præsenteret som kommissærbud.