Bramfri landmand: - Samfundet er afhængig af et landbrug på støtten

Bo Ritterbusch har en fortid som murerarbejdsmand og husker tydeligt, hvad han svarede, når indehaveren af et faldefærdigt hus bad om en vurdering af en potentiel renovering:

- Så foreslog jeg som regel, at de burde rive hytten ned og bygge nyt, idet den eksisterende bygning aldrig ville blive andet end en rønne. Ofte er det den bedste løsning at begynde forfra. Og sådan har jeg det også med EU’s landbrugsstøtte: Den burde aldrig have været indført, og mit råd må derfor være: Udfas gerne støtten og begynd helt forfra!

Den 55-årige landmand ved, hvad det vil sige at bygge nyt, og erfaringen tæller ikke blot hans tre år som håndværker. Bo Ritterbusch har således selv bygget det nydelige stuehus med de røde teglsten på Møllesiggaard ved Veddum lidt udenfor Hadsund. Hans hænder har ligeledes skabt det kombinerede værksted, garage og maskinhus, der er blevet til takket være diverse stålkonstruktioner suppleret med mursten fra den gamle lade anno 1891.

Regeringsgrundlag trak tæppet væk under grisene

Bo Ritterbusch – gift med Winnie, som er afdelingsleder på Aalborg Universitet, og far til Esther på 25, Ellen på 21 og Emil på 18 – tog hul på landmandslivet i Øster Hornum ved Nibe. Siden købte han i 1998 Møllesiggaard her tæt på grænsen mellem Mariagerfjord og Rebild kommuner.

Dengang var der blot 45 hektar tilknyttet bedriften, i dag breder gårdejerens korn- og rapsmarker samt eng med græs og vådområder sig over ikke færre end 170 hektar. Til gengæld ophørte han for godt og vel et års tid siden med svineproduktion.

- Min sidste gris blev vist slagtet i oktober 2023, fortæller Bo Ritterbusch.

Det var ikke mindst de – efter bondemandens mening – elendige politiske rammevilkår, der fik ham til at stoppe svineproduktionen:

- Jeg tog simpelthen beslutningen, da jeg havde læst regeringsgrundlaget for SVM-regeringen. Jeg både håbede og troede, at Venstre da måtte have fået et eller andet til gengæld for at pege på Mette Frederiksen som statsminister. Jeg pløjede derfor regeringsgrundlaget igennem for at finde indrømmelserne til landbruget. Ja, faktisk læste jeg det igennem flere gange, fordi jeg tænkte, at noget jo nok havde forbigået min opmærksomhed ved første gennemlæsning. Men nej, der var ingenting – udover selvfølgelig de sædvanlige bemærkninger om den grønne omstilling, der jo aldrig rigtig kommer os fødevareproducenter til gode. Så besluttede jeg mig for at droppe grisene og udelukkende koncentrere mig om planteavl, siger han.

Ivrig debattør

Som det tydeligt fremgår, er Bo Ritterbusch en mand med sine meningers mod. Hvilket også kommer til udtryk på hans facebookprofil, hvor han ivrigt kommenterer på stort og småt. Han har tidligere været en aktiv læserbrevsskribent, ligesom han er aktiv i partiet Liberal Alliance – for hvem han en overgang sad i det lokale byråd og stadig er folketingskandidat i Nordjyllands Storkreds.

EU-tilskuddet til landbruget har han altså også en holdning til. Når støtten ifølge Bo Ritterbusch aldrig burde have været indført, skyldes det ikke mindst, at især hektarstøtten fortrinsvis har kapitaliseret sig over i jordpriserne.

- I bund og grund mener jeg, at vi i dag kan se, hvordan kun de mennesker, som ejede jord, da hektarstøtten blev indført, og som efterfølgende har forladt erhvervet, har fået en gevinst ud af støtten. For jeg ved såmænd ikke engang, om den har gjort fødevarerne i butikkerne billigere, siger han.

- Min egen bundlinje er i hvert fald ikke blevet bedre af, at denne ejendom måske kostede mig en million kroner mere, end den ellers ville have gjort uden støtten. Jeg får selv i omegnen af 340.000 kroner årligt i EU-støtte, hvilket svarer nogenlunde til mit overskud. Men de omkring 2.000 kroner ekstra per hektar, som støtten svarer til i ejendomsværdi, har jo bare gjort min gæld større, som han formulerer det.

Ny dynamik

Bo Ritterbusch mener således, at EU – hvis man gør alvor af planerne om at udfase landbrugsstøtten – samtidig er nødt til på direkte eller indirekte vis at løfte noget af erhvervets gæld af. Det kunne eksempelvis ske ved i udfasningsperioden at kanalisere det milliardstore støttebeløb over i fonde med henblik på gældsafvikling.

- Det er vel et rimeligt simpelt regnestykke at spørge, hvor meget det, der over årene ligner 50.000 kroners prisstigning per hektar jord, kan forrente statsautoriseret gæld. Det er nu ikke, fordi jeg tror, at vi alle sammen krakker uden hjælp til at afvikle gælden. For jeg har tiltro til, at de nye tider også vil medføre en anden dynamik, hvor jeg for eksempel med lavere jordpriser kan købe mere jord op og dermed få noget mere volumen i min forretning. Men det vil bestemt være rimeligt, at man ser en sammenhæng mellem manglende støtte og lavere gæld, mener landmanden.

Fordel at have en klemme på landbruget

Når han alligevel ikke tror på scenariet, skyldes det samfundets afhængighed af et landbrug på støtten:

- Én ting er, at en masse embedsfolk i både Danmark og Bruxelles – og ikke mindst medarbejderne i Landbrugsstyrelsen – vil miste deres arbejde. Men jeg mener helt alvorligt, at magthaverne har en interesse i at have en klemme på os. Tænk, hvis de ikke havde mulighed for at kunne trække os i støtte, lyder det fra Bo Ritterbusch.

- Hvis vi var helt frie og uafhængige, ville vi blive set som ganske uregerlige. Forestil dig et scenarium, hvor vi landmænd besluttede at hælde al mælken ud eller ikke ville sætte mere end de to rækker kartofler, som vores egen familie kunne spise. Tro mig: Ingen ønsker sig et land med en gældfri bondestand! Som det engang er blevet sagt, så er revolutioner – selv i fredelige lande – kun tre måltider væk, tilføjer han.

Ingen lighed for loven

Det, som Bo Ritterbusch kalder et kontrolhysteri, kunne han også godt være foruden:

- Det er jo noget, som er fulgt med støtten. Man ændrer om ikke reglerne så i hvert fald systemet stort set hvert år, og ingen landmand tør længere selv at udfylde formularerne af frygt for at sætte et komma forkert, så man mister støtte – eller i hvert fald må vente længe på den. Men så er alle konsulenterne da beskæftiget, siger han.

- Hvis der så i det mindste var lighed for loven, men det vil være synd at sige. Jeg har selv haft besøg af en emsig kontrollant, som insisterede på at trække mig et latterligt lille beløb, fordi han åbenbart havde fundet nogle ganske få kvadratmeter, der ikke var berettiget til tilskud. Så siger jeg gerne: »Ved du hvad, dét trækker du bare, hvis du har det godt med det!« Dertil kommer alle de landmænd, som fratrækkes ret store beløb, fordi snegle eller vind og vejr forhindrer afgrøderne i at vokse op. Men fra kolleger hører jeg så samtidig, at andre kontrollanter for eksempel siger god for at lade som om, at en eller anden rugmark er efterafgrøder. Det er altså noget af et cirkus, forklarer Bo Ritterbusch.

I det hele taget betegner han EU som noget af en kolos på lerfødder, hvor bureaukrati bremser initiativ. Og hvor unionen med hovedsæde i Bruxelles blander sig i alt muligt, den ikke bør blande sig i – mens vigtige dagsordener som vækst og sikring af de ydre grænser negligeres.

- Jeg kan heller ikke lade være med at ryste på hovedet over, at en inkarneret atomkraft-modstander som Dan Jørgensen netop er blevet udnævnt som energikommissær, griner Bo Ritterbusch.

Fjern støtten helt

Han kan dermed nævne mange grunde til at »begynde forfra« i det europæiske fællesskab. Og hvis det en dag alligevel – trods den nordjyske planteavlers forudsigelser – skulle lykkes at udfase landbrugsstøtten på EU-niveau, så bør pengene puttes tilbage i EU’s kasse fremfor at gå til nye landbrugstiltag:

- Ellers er vi lige vidt. Og det er nok i virkeligheden det, jeg frygter mest: At man fjerner støtten, som vi kender den i dag, og så skal vi fødevareproducenter derefter hoppe, slå på tromme, rende rundt i nederdel eller i hvert fald finde på alle mulige mærkelige ting for igen at få fingrene ned i pengekassen. Der er jo med garanti altid en eller anden SF’er, som synes, det kunne være sjovt at tilgodese økologi eller veganermad. Næ, hvis støtten skal fjernes, skal den fjernes helt, mener Bo Ritterbusch.