Naturvandring på Stensballegaard: - God natur skal ikke bare gro til i en pærevælling

Den nye CAP-reform har et erklæret mål om blandt andet at øge biodiversiteten og bremse tabet af den. Et skridt i retningen mod mere biodiversitet har både Horsens og Hedensted Kommune samt Østjysk Landboforening taget i samarbejde med Velas, hvor der tilbydes naturtjek til lodsejere til en reduceret pris.

Vi er på naturvandring på Stensballegaard Gods en dag i maj sammen med 40-50 nysgerrige sjæle.

Godsejer Jannik Ahlefeldt-Laurvig viser rundt og fortæller om sin forretning, sin driftsform på de samlede 400 hektar under godset, og om hvorfor godsejeren overhovedet kastede sig ud i et såkaldt naturtjek gennem Østjysk Landboforening og Velas.

Stensballegaard Gods har været igennem en enorm transformation, fortæller godsejeren.

Tre individer

Fra tidligere stort set kun at bestå af landbrug og skovdrift er landbrugsdelen nu skåret væk. I stedet er der 135 hektar golfbane, og resten består stort set af skov, sø og engarealer. I skoven findes der en skovbegravelsesplads.

- Men historien og følelserne omkring stedet er stadig, at det oprindeligt er en landbrugsejendom. Og derfor, på baggrund af naturtjekket, er vi også i gang med at kigge på at sætte kvæg ud, siger Jannik Ahlefeldt-Laurvig.

Han oplyser til forsamlingen, at godset vil begynde i det små med umiddelbart tre individer af skotsk højland, da det er vigtigt, at der er nok græs til dem. Og som en del af »rejsen« vil kvæget senere blive slagtet og serveret i godsets restaurant.

Fritlagte træer

Et af budskaberne denne våde dag i maj er, at man sagtens kan kombinere produktionsskov og biodiversitet, og at det hele godt kan gå op i en højere enhed. Ja, faktisk behøver det ikke at være en modsætning.

En af de mest iøjnefaldende ting på Stensballegaard Gods er, at Lykkeskoven ved golfbanen, der blandt andet indeholder et gammelt dige, har fået en makeover til gavn for naturen.

Her er de gamle ege- og bøgetræer blevet fritlagt, så der ikke er mindre træer, der gror op i dem og påvirker væksten. Og det gamle dige er blevet mere synligt for at fremhæve stedets kulturelle værdi i lokalsamfundet.

Honoreres

Hanne Juncher Fris er jagt- og naturplejekonsulent ved Velas. Hun har stået for at lave naturtjekket ude på Stensballegaard Gods, hvor der i alt er blevet udformet en rapport med syv fokuspunkter og forslag til forbedringer.

- For at I kan træffe de rigtige beslutninger og handle på den bedste viden i forbindelse med de krav, der fremadrettet kommer til biodiversitet, så skal I vide, hvad I har af natur på jeres ejendom og jeres jord. I skal kende biodiversiteten, og hvor der er et potentiale, siger hun og fortæller en vigtig pointe ved naturtjekket:

- Det handler ikke kun om, hvad I kan gøre af forbedringer. Men også hvad I i forvejen har gjort, hvilket også vil være en del af naturtjekket. I skal honoreres for det, som I har gjort allerede, så vi kan tage det med ind i de krav, der eventuelt kommer, forklarer jagt- og naturplejekonsulenten.

1.000 arter i ét træ

Hanne Juncher Fris fortæller, at lodsejere kan gøre meget for at hjælpe den bedre biodiversitet på rette vej, hvilket Lykkeskoven på Stensballegaard Gods er et oplagt eksempel på, hvor det ikke bare har handlet om at lade det hele gro til.

- Ved I godt, der kan leve over tusind arter på et egetræer? Især når de er ved at dø. Vi kan fremskynde processen og veteranisere træerne. Og når vi får det her begyndende råd og sygdom i selve træet, så får man de her huller, der kan bruges af flagermus til at gå ind i eller flere arter af fugle også. Og i det råd kommer der også mosser, larver og insekter, der begynder at vandre ind. Og så bygger vi lige så stille økosystemer og levesteder op bare i et enkelt træ. Så selvom det ikke ser ud af meget, så har det enormt stor betydning, siger Hanne Juncher Fris.

I forbindelse med naturtjekket har godset også fået etableret otte »roffer« på golfbanen a 6 x 8 meter. Firkanterne består af natur, der får lov til at gro, med beplantning af hjemmehørende buske. Det skal blandt andet give mulighed for, at fasaner og agerhøns kan etablere sig i skjulet.

- Det der med at gå fra noget åbent til noget tæt er interessant. Der er mange arter, der er knyttet til overgangszonerne, og derfor er de interessante. De beplantninger har et teknisk formål i forhold til golfbanerne, men også et formål i forhold til de arter, der lever her. Da jeg var med ude første gang sidste år, så siger chef-greenkeeperen, at han hver morgen samlede firben op ad golfhullerne. Så der er masser af fed natur herude i forvejen, fortæller Hanne Juncher Fris.

Sparede penge på lån

Hun fortæller, at kravene til natur er blevet mere tydelige i forhold til lån og finansiering.

- I mødes endnu ikke af krav i forhold til naturtjek, men det kommer på et eller andet tidspunkt. Og der er allerede eksempler i den private sektor. Jeg var nede ved en svineproducent på Fyn, der havde fået lavet naturtjek og skulle i banken og have omlagt lån. Det sparer han 120.000 kroner på, fordi han overfor banken viser, at han har fokus på natur, og planer og tiltag i pipeline. Så bankerne begynder at interessere sig for biodiversitet og natur. Realkreditinstitutionerne gør også, siger hun.

Hun forklarer, at Danmark har forpligtet sig til at levere på natur og biodiversitet overfor EU.

- Og I er jo interessante, fordi I jo ikke kun ejer landbrugsjord. I ejer hegn, måske diger, eller skov, eller krat, eller søer eller mergelgrave. Og der foregår altså natur og biodiversitet på hele fladen. Så det er sådan set ikke nødvendigvis landbrugsjorden, jeg fokuserer på, når jeg laver naturtjekket, siger hun og fortsætter:

- Der går lang tid, hvis vi skal knalde et nyt naturområde op på en eller anden effektivt dyrket hvedemark. Altså, glem det, der går 500-1000 år, før der kommer noget natur, der kan bruges. Så det er slet ikke der, vi skal ud at rode. De arealer skal I blive ved med at have lov til at dyrke. Og det kan I få lov til, hvis vi har fokus på naturen på kanten, skov, søer, eller hvad det nu skal være, siger hun.

Savnede flere

Formanden for Østjysk Landboforening, Henrik Nielsen, så gerne, at flere valgte at få et naturtjek gennem Velas. Blandt andet fordi, det at få nogle uvildige øjne til at kigge på naturen på sin jord kan give et helt andet perspektiv, som man sandsynligvis ikke selv vil kunne få øje på.

Henrik Nielsen fortæller, at han selv har fået foretaget et naturtjek på sine jorder.

- Der er nok mange, der har en opfattelse af, at man med natur mener, at det hele bare skal gro til i én stor pærevælling. Men det er der slet ikke tale om. Og det er blandt andet en af de ting, vi gerne vil have, at folk kan få øjnene op for. Jeg blev faktisk belønnet for, at jeg kan køre og slå græs med min plæneklipper rundt omkring. Og det er rigtig dejligt, at man egentlig kan få lov til det, og så opleve, at man egentlig har lavet noget god natur, siger Henrik Nielsen.