Den 24. og 25. maj samles land og by på Landbrugsmessen Gl. Estrup, hvor flere nye tiltag i år vil få debut.
Det er en tilfreds dyrskuebestyrelse, som lige nu tæller ned til Landbrugsmessen Gl. Estrup.
- Jeg føler, vi er endnu bedre med i år, siger Karen Rasmussen, som sidste år satte sig i formandsstolen, efter messen havde overlevet en turbulent tid. Nu har hun og resten af dyrskuebestyrelsen prøvet det før, og det giver ro. Alligevel er der dog stadig mange bolde i luften, som forventeligt lander stille og roligt, inden dørene går op til årets landbrugsmesse den 24. og 25. maj.