Med flere erfa-grupper og udvikling af uddannelsestilbud giver Danish Farmers Abroad stadig flere hands-on tilbud til medlemmerne og deres ansatte, påpegede formanden i sin beretning.
I forlængelse af den vinterkonference, som Danish Farmers Abroad, netop har gennemført i konferencecentret i Wiens lufthavn den 23.-24. januar, blev foreningens ordinære generalforsamling afholdt.
I bestyrelsens årsberetning kom formand Jesper Brunhøj Jensen først ind på et stabilt medlemskab omkring de 170 medlemmer.
Der var fremgang af personlige medlemmer og lidt tilbagegang på almindelige medlemmer og firmamedlemmer, som nu udgør henholdsvis 55 og 52 i antal.