En liberaliseret landbrugslov har siden 2015 tiltrukket stadig mere kapital til landbruget, herunder også fra udenlandske investorer. Og det i en grad, så flere kritikere mener, at vi helt har mistet følingen med, hvem der ejer den danske landbrugsjord. Landbrugs- og fødevareministeren vil nu have skabt overblik over omfanget af udenlandsk ejerskab, så udviklingen kan følges fremover.
I ni år har kapitalfonde og andre eksterne investorer haft fri adgang til at købe op i dansk landbrug. Døren åbnede sig, da et bredt flertal i Folketinget vedtog at liberalisere landbrugsloven ganske vidtgående med virkning fra 1. januar 2015, skriver Nybolig Landbrug.
Det skete blandt andet med henvisning til, at bedrifterne efterhånden var blevet så store, at der var opstået et behov for at finde en bredere vifte af finansieringskilder.
Dertil kom, at finanskrisen havde skærpet kravene til udlån og solvens i finanssektoren. Derfor afskaffede Folketinget blandt andet kravet om, at et selskab kun kan erhverve en bedrift, hvis der er tilknyttet en landmand med bestemmende indflydelse.
Siden den nye lov trådte i kraft, har investorer fra både ind- og udland købt sig ind i mange danske bedrifter. Sidste år anslog en tværministeriel arbejdsgruppe, at et areal på omtrent 80.000 hektar, det vil sige lige godt 3 procent, er på udenlandske investorers hænder.
Opgørelsen er imidlertid behæftet med stor usikkerhed, fordi selskabsloven gør det muligt for selskaber ikke at registrere deres reelle ejere.
Minister: Ny kapital udefra kan hjælpe unge i gang
En bekymring, som landbrugs- og fødevareminister Jacob Jensen (V) har luftet flere gange, er at generationsskiftet i dansk landbrug går trægt. Og her anser han netop udenlandske investeringer for at være et af de redskaber, der kan bane vejen for at få flere unge i gang som kommende ejere eller medejere.
- Danmark er et stolt landbrugsland, og det skal vi blive ved at være. Det kræver, at nye kræfter kan og vil være med til at udvikle landbruget. Vi ser ind i et uundgåeligt generationsskifte. Derfor er jeg meget optaget af, at vi fra politisk side får lavet bedre rammer for ungdommen til at vælge landbruget til.
Ministeren finder det samtidig vigtigt at sikre den nødvendige kapital til at investere i erhvervet:
- Det må også gerne være investeringer fra udlandet, men vi skal selvfølgelig kunne følge udviklingen i udenlandsk ejerskab af dansk landbrugsjord. Derfor har jeg igangsat et arbejde med at få etableret en fast statistik over andelen af landbrugsjord, som er på udenlandske hænder, oplyser Jacob Jensen.
Danmarks Statistik forventer, at den første statistik vil kunne offentliggøres i løbet af foråret 2024. Den vil dække perioden 2020-2022. Herefter skal der udkomme en ny statistik hvert år.
- Vi mangler i den grad et overblik over, hvem der ejer vores jord. Det er snart ti år siden, at landbrugsloven blev liberaliseret. Derfor mener jeg også klart, at tiden må være inde til at evaluere, inden det løber løbsk, siger Lone Andersen. ArkivfotoÅrlig statistik
Nu har landbrugs- og fødevareminister Jacob Jensen (V) taget initiativ til, at der etableres en årlig statistik over udenlandsk ejerskab af dansk landbrugsjord, så udviklingen kan følges.
- Vi er lige nu godt i gang med at etablere statistikken. Det gør vi ved at skaffe data fra eksisterende registre, så vi skal ikke indhente oplysninger fra erhvervet, oplyser Troels Pade, der er kontorchef hos Danmarks Statistik.
Målsætningen er, at det herefter så vil kunne gøres op, hvordan landbrugsjorden er ejet – fordelt på såvel selskabs- og ejerform som på nationalitet. Hvordan statistikken skal bidrage til at skabe forøget klarhed om, hvem de reelle ejere er, står imidlertid ikke helt klart.
Med udsigt til, at cirka 14.000 bedrifter – svarende til godt hvert tredje landbrug i Danmark – skal igennem et generationsskifte inden 2030, er man i visse kredse bekymret for, at stadig flere af disse fremover kommer til at ende på eksterne investorers hænder. Bekymringen går bl.a. på, at unge danske landmænd dermed ikke vil få mulighed for at blive selvejende.
Blandt de kritiske stemmer er bl.a. koalitionen »Hvem Ejer Jorden?«, der er dannet af en række NGO’er og organisationer fra landbruget, som mener, at der mangler gennemsigtighed i forhold til, hvem der ejer den danske landbrugsjord.
Lone Andersen: Vi mangler overblik
Lone Andersen, der er formand for Familielandbruget, er blandt koalitionens stiftere. Hun, ærgrer sig over, at den nye statistik umiddelbart ikke i alle tilfælde kommer til at kunne afdække, hvem de reelle ejere er:
- Det undrer mig, at man ikke kan få det med, når vi befinder os i et land, hvor vi opsamler data på alt. Vi mangler i den grad et overblik over, hvem der ejer vores jord. Det er snart ti år siden, at landbrugsloven blev liberaliseret. Derfor mener jeg også klart, at tiden må være inde til at evaluere, inden det løber løbsk, siger hun og fortsætter:
- I 2015, da landbruget var presset, og den finansielle sektor var ekstra forsigtig, blev loven liberaliseret for at få ny kapital ind. Men hvorfor har vi ikke et register over, hvem der ejer jorden, og hvad den bliver brugt til, for eksempel om den bliver brugt til at producere fødevarer eller til energiproduktion, siger Lone Andersen, der betragter landbrugsjord som kritisk infrastruktur.
Hos Hvem Ejer Jorden mener man, at udenlandsk ejerskab af dansk landbrugsjord kan hæmme den grønne omstilling af landbruget. Lone Andersen peger i den sammenhæng på, at projekter med udtagning af lavbundsjorder f.eks. ofte er drevet af lokale dynamikker, der let bliver sat ud af spil, når ejerne ingen tilknytning har til lokalområdet.
Det gælder også projekter med f.eks. skovrejsning, etablering af vådområder og øvrige multifunktionelle løsninger i forhold til klima, miljø og natur. Lone Andersen vurderer samtidig, at også det kommende generationsskifte i dansk landbrug risikerer at komme til at lide under den frie adgang for udenlandsk kapital.
- Jeg synes jo, at vi skal hjælpe vores unge danske landmænd i gang. Men jeg kan også godt forstå, at sælgeren, som jo skal have en vis pris og ikke kan få det fra den unge, siger ja til bud udefra. Dansk jord er betydeligt billigere end for eksempel tysk og hollandsk jord, og er en ret sikker investering, siger Lone Andersen.