En undersøgelse viser, at overraskende mange forskere bruger ufine kneb i deres forskning. Prodekan er uenig med professor Stiig Markager, der går et skridt videre og sår tvivl om forskningens uafhængighed.
Man kan ikke altid stole på forskere.
Sådan lyder kritikken i hvert fald. Men nu siger forskerne det også selv i et studie offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Plos One.
Den nye undersøgelse, som omfatter 3.402 forskere i Danmark og 1.307 forskere fra andre lande, herunder Storbritannien, USA, Kroatien og Østrig, afslører, at tvivlsomme forskningspraksisser er udbredte på tværs af alle forskningsfelter.