Onsdag var der påny traktordemonstrationer, arrangeret af NOFFF, i Vest- og Sydvestjylland. Der blev kørt i og omkring Ribe, Skjern, Ølgod og Tarm.
Gruppen NOFFF, der står bag traktordemonstrationer i flere byer, var på færde igen onsdag, hvor der fandt to seperate demonstrationer sted.
Onsdag eftermiddag lagde de utilfredse demonstranter vejen forbi Ribe, hvor omkring 40 traktorer deltog i en demonstration.
Og senere onsdag var der samlet 80 traktorer, men også 10 lastbiler længere nordpå. Her blev der kørt i konvoj gennem Tarm og Ølgod, inden turen blev sluttet af i Skjern.