Svine- og planteavler Brian Sørensen ser muligheder i den grønne trepartsaftale. Men det kræver, at man bliver bedre til at regulere på baggrund af fakta, fastslår han.
- Hvis de bliver ved med at fjumre rundt, som de har gjort med vandmiljøplanerne siden 1987, så skal vi være rigtig glade for, at den CO2-afgift, man er kommet frem til, ikke er højere, lyder det fra Brian Sørensen, da Effektiv Landbrug træffer ham for en kommentar på den CO2-aftale, der mandag aften blev meldt ud fra den grønne trepart.