Med de teknologier, der er sat i søen for at sænke landbrugets klimaaftryk, vil det være muligt for erhvervet at nå 2030-målene som udtrykt i landbrugsaftalen fra 2021, viser en ny rapport.
Det er blevet kaldt fugle på taget af klimaforkæmpere, og noget, der kan være svært at vurdere i virkelighedens verden. Men nu er der godt nyt for landbruget omkring klimapotentialet ved de virkemidler, man kender i dag.
Det handler blandt andet om brug af foderadditivet Bovaer til kvæg, tildeling af nitrifikationshæmmere på marker samt brug af pyrolyseteknologi.
Det fremgår af rapporten »Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget«, der er lavet af Aarhus Universitet, og som er afleveret til Fødevareministeriet.
Professor ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Mathias Neumann Andersen, har været redaktør på rapporten, der viser, at det vil være muligt for landbruget at nå at opfylde klimamålene for 2030.
- Denne her rapport udbygger og forbedrer vores vidensgrundlag for det videre arbejde med at nå vores 70 procentmål frem mod 2030
Jacob Jensen (V), fødevareminister
- Ja, det kan man godt sige. Det er faktisk muligt at opfylde landbrugets forpligtelser i forhold til landbrugsaftalen fra 2021. Vi har lavet beregninger på godt 30 forskellige virkemidler, siger Mathias N. Andersen, professor ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, og fortsætter:
- Der er i hvert fald virkemidler, der er omtalt der, som kan bringe os i mål. Men der er selvfølgelig en del af dem, som er ret uprøvede, må man sige. For eksempel på plantesiden, der skal man jo lave biokul af halm, og det er der jo ingen, der gør lige nu, siger han.
Et spørgsmål om tid
Derfor er det ifølge Mathias Neumann Andersen et spørgsmål, om landbruget kan nå at få rullet de mange tiltag ud, så man når at opfylde 2030-målene.
- Det er i hvert fald der, hurdlen ligger. Om det når at blive udbredt så meget. Men der er også et økonomisk aspekt i det, som man måske skal have lidt bedre undersøgt, og så lave noget forskning, som måske kunne gøre nogle af tiltagene mere rentable. For eksempel i forhold til biokul, siger han.
- Det er faktisk muligt at opfylde landbrugets forpligtelser i forhold til landbrugsaftalen fra 2021
Mathias N. Andersen, professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Professoren tilføjer, at det kunne give mening at fokusere på, hvordan man kan få et merudbytte ud af sine afgrøder i planteproduktionen ved at bruge biokul, fordi det kan være med til at finansiere den ekstra indsats, der skal gøres.
Og den indsats er ikke lille. Ifølge Mathias Neumann Andersen vil de beskrevne tiltag i alt kunne sænke udledningerne med op mod 7 millioner CO2-ækvivalenter i 2030.
Et vigtigt redskab
I en kommentar til rapporten glæder fødevareminister Jacob Jensen (V) sig over at have fået et nyere grundlag for det politiske arbejde på klimaområdet.
- Denne her rapport udbygger og forbedrer vores vidensgrundlag for det videre arbejde med at nå vores 70 procentmål frem mod 2030. Og så vil den være et vigtigt redskab for at nå i mål med landbrugsaftalen, siger fødevareminister Jacob Jensen (V) i en skriftlig kommentar til undersøgelsen.
Udvikling, ikke afvikling
Men selv om der nu er mere viden om virkemidlernes potentiale til at sænke CO2-udledningerne og komme i mål med klimaindsatsen i landbruget, vil det ikke her og nu påvirke udsigterne for en afgift på landbrugets biologiske processer.
- Det er afsindig kompliceret at udforme en afgift, der passer til biologiske processer, vind og vejr. Derfor afventer regeringen ekspertgruppen for Grøn Skattereforms endelige rapport, før vi selv lægger vores bud på en klimafgift frem. For os er det afgørende, at klimaafgiften i sidste ende udformes, så erhvervet understøttes, at erhvervets konkurrenceevne ikke bliver forringet, mens at provenuet føres tilbage til landbruget, siger Jacob Jensen og fortsætter:
- Afgiften skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, så konkurrenceevnen ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser til udlandet samlet set. Vi skal sørge for, at erhvervet udvikles – ikke afvikles, siger han.
Det forventes at Svarer-udvalget kommer med sit input til regeringen om udformning af en CO2-afgift i 2. halvdel af 2023.