En CO2-afgift i landbruget vil skabe en strukturændring hen mod landmænd, der er klimaeffektive, men også mod grene af landbruget, der er det, lyder det fra miljøvismand Lars Gårn Hansen.
Torsdag var der høring i Folketingets Landstingssal, hvor politikere kunne få inspiration forud for forhandlingerne om en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer.
Det er forventningen, at det såkaldte Svarer-udvalg i løbet af den næste uge kommer med deres rapport til regeringen om det samme emne, men ingen af de seks medlemmer af udvalget var til stede denne torsdag.
Det var til gengæld miljøvismand Lars Gårn Hansen, der indledningsvis pointerede, at det var væsentligt, at man kom i gang med en betydelig reduktion af landbrugets udledning af klimagasser, fordi det ville blive væsentligt dyrere for samfundet som helhed, hvis man skulle holde landbruget fri for afgifter.
- Regningen vil stige fra 4 mia. om året til 12 mia. om året, fordi at så skal resten af samfundet foretage de her reduktioner, og de bliver dyre, fordi vi har allerede taget de billige reduktioner i resten af samfundet. Vi har ikke taget de billige reduktioner i landbruget, sagde Lars Gårn Hansen.
Peger på to forudsætninger
Han pegede i sit indlæg på, at to forudsætninger for en indsats på området skal være opfyldt. Først og fremmest skal der være et godt klimaregnskab i landbruget, som man kan basere en afgift på.
- Og for at et klimaregnskab skal være godt, skal der være et retvisende udgangspunkt for det første, og så skal der være fradrag for de dokumenterede tiltag, som landmanden foretager på sin bedrift.
Men uden en afgift kommer man ikke i gang, mente miljøvismanden. Men:
- Meget af den viden om reduktionstiltag og deres effekt og omkostning findes ude i landbruget. Det findes hos landbrugsaktører, hos landmænd, hos virksomheder omkring landbruget, hos konsulenter. Og den viden er ikke statisk. Der bliver hele tiden skabt ny viden, sagde Lars Gårn Hansen og fortsatte:
- Så derfor skal klimaregnskabet inkorporere den viden, sektoren har, og det skal hele tiden opdateres med den nye viden, der kommer i sektoren. Og for at få landbrugsaktører til at gøre det, så skal der være et incitament til at gøre det. Og det er det, afgiften kommer af.
Han tilføjede, at det ville blive en god forretning for landmænd at indberette reduktionstiltag, som kan give en afgiftsbesparelse, når man ved, at en afgift ligger rundt om hjørnet.
Vil sætte gang i en strukturændring
Men det vil ikke blive omkostningsfrit for den enkelte bedrift, som vi kender det i dag, erkendte Lars Gårn Hansen. For afgiften vil sætte gang i en strukturændring. Og det vil ikke kun være i retning mod landmænd, der er mere klimaeffektive.
Det vil også sætte skub i en proces, der så at sige vil flytte landbruget i forhold til produktionsgrene, lød det fra miljøvismanden. For hvis man laver en afgift, der er baseret på historiske tal, vil det ikke øge incitamentet for at gøre noget, sagde han.
Derfor pegede Gårn Hansen på, at man kunne lave et system, hvor en klimaeffektiv landmand i store træk ikke kommer til at betale afgift, fordi han selvfølgelig betaler afgift for sin udledning, men samtidig bliver kompenseret.
- Så han får sine penge tilbage, og de landmænd, der ikke er klimaeffektive, de kommer bare til at betale mere, og de får klart et incitament til at komme ud af hvervet.
Men hvis det får landmænd, der i politisk forstand ikke er klimaeffektive til at sælge deres bedrifter til dem, der fortsætter, vil det sætte gang i en ny strukturudvikling, lød det fra miljøvismanden.
- Det er klart, at der vil være en strukturudvikling i den retning, at vi får en bevægelse mod driftsgrene, der er mere klimaeffektive, og mod landmænd, der er mere klimaeffektive. Det er simpelthen en del af løsningen, så det er nødt til at ske.
Tidsforløb kan hjælpe landbruget
Han tilføjede samtidig, at det er væsentligt, at et ekspertudvalg kan få udarbejdet detaljerede rammer for sådan et klimaregnskab, og navnlig for opdateringerne. Og det skal ske hurtigt, så det kan blive lagt fast.
Desuden er det mindre vigtigt, hvornår afgiften træder i kraft ude hos den enkelte landmænd. Det vil hjælpe landbruget, pegede han på.
- Der skal hurtigt vedtages en afgift, men den behøver ikke blive gennemført lige nu. Den kan godt vente, til vi kommer op mod 2030. Det afhænger selvfølgelig af målsætningerne, det er jeg med på. Men i forhold til at give landbruget noget tid til at få et detaljeret regnskab op at køre, så vil det være en rigtig god idé.
Under sit oplæg viste Lars Gårn Hansen en planche, der viste, at det især er metan fra køernes fordøjelse, der bidrager til udledningerne. Ifølge De Økonomiske Råd står metan fra fordøjelsen for 65 procent af alle udledninger.