Nitratudvaskningen bliver ikke mindre, fordi kvægundtagelsen ophører, lyder det fra L&F Kvæg.
- Hvis det bare gav mening at afskaffe kvægundtagelsen rent fagligt, var det måske til at leve med. Men det giver ingen mening, for der kommer ikke mindre gødning på marken af den grund, siger Christian Lund, formand for Landbrug & Fødevarer Kvæg til det seneste KvægNyt, efter regeringen for første gang i 22 år har valgt ikke at søge EU-Kommissionen om den såkaldte kvægundtagelse fra EU’s nitratdirektiv.
- Vi får bare en masse bøvl og omkostninger med at få husdyrgødningen fordelt på større arealer, mens der skal købes handelsgødning ind til at erstatte det, fortsætter formanden.
Ekstraordinært lukket proces
Landbrug & Fødevarer har siden sidste år løbende været i kontakt med Miljøministeriet og Fødevareministeriet om kvægundtagelsen.
- Gang på gang er der leveret budskaber om betydningen af undtagelsen og tilbudt fagligt grundlag til det videre arbejde i ministerierne, siger direktør for Landbrug & Fødevarer Sektor for Kvæg, Ida Storm.
- Men vi har desværre oplevet en ekstraordinær lukkethed fra miljøministerens og ministeriets side i denne sag. Til sidst var vi nødt til at skrive et brev direkte til miljøministeren for at få nogle reelle svar, siger Christian Lund.
På den baggrund er formanden meget skuffet over forløbet omkring undtagelsen og det meget korte varsel, der er givet.
- Der bør være en overgangsordning som i Holland eller en nedtrapning som i Irland. At miljøministeren ikke engang har villet drøfte muligheden for det, er ganske enkelt uforståeligt, understreger formanden, som også mener, at en overgangsordning ville have givet kvægbrugerne tid til at finde fornuftige løsninger i stedet for den urimeligt korte frist, de står med nu.
Indsats for vandmiljøet skal være fagligt funderet
- Selvfølgelig skal vi gøre noget for vandmiljøet, men lad os gøre det på et ordentligt og fagligt grundlag og ikke i form af virkningsløse tiltag, mener Christian Lund.
Den politiske beslutning møder heller ikke megen forståelse hos sektordirektør Ida Storm.
- I virkeligheden er kvægundtagelsen bygget på nogle af de principper, som vi arbejder for mere af i fremtidens kvælstofregulering – fokus på sammenhæng mellem udvaskning af kvælstof og det, der foregår på marken.
Ved at leve op til særlige krav på dyrkningsfladen med blandt andet græsdække og efterafgrøder, har undtagelsesbedrifterne kunnet udnytte mere af gyllen fra køerne lokalt, uden at det har medført en merudvaskning.
- Derfor er det ganske uforståeligt at afvise netop den form for regulering, som vi forsøger at arbejde hen imod, siger Ida Storm.
Omkostninger inddrages i grøn trepart
Eneste lyspunkt, ifølge L&F Kvæg, er, at regeringen anerkender, at afskaffelse af undtagelsen har omkostninger for de kvægbrugere, der med kort varsel skal lave om i deres mark- og gødningsplaner. De omkostninger vil skulle ses i sammenhæng med kommende beslutninger i grøn trepart.
- Det skal vi selvfølgelig holde regeringen fast på i grøn trepart, siger Christian Lund.
Stop af kvægundtagelsen øger stort pres på arealerne
Det kommer til at gøre ondt
Kvægundtagelsen ophører 31. juli 2024
Gennem 22 år har nogle landbrug haft en særlig undtagelse fra nitratdirektivet, som har givet dem mulighed for at udbringe 230 kg kvælstof fra husdyrgødning pr. hektar mod de i øvrigt tilladte 170 kg kvælstof fra husdyrgødning pr. hektar, til gengæld for eksempelvis krav om arealer med græs med videre.
Den undtagelse ophører pr. 31. juli 2024. Det oplyser Miljøministeriet i en pressemeddelelse.
Regeringen har blandt andet truffet beslutningen på baggrund af drøftelser med EU-Kommissionen om vandmiljøets tilstand i Danmark. Danmark har overordnet set ikke formået at reducere næringsstofudledningen til kystvandene de seneste 10-15 år.
Formålet med nitratdirektivet er at forebygge og forhindre forurening af vandmiljøet med nitrat fra landbruget. Der udestår derfor fortsat reduktioner for fuldt ud at levere på nitratdirektivets mål.
- Der er brug for, at vi fokuserer på, hvordan vi kan nedbringe kvælstofudledningen. Derfor har vi besluttet, at vi ikke vil ansøge EU-Kommissionen om en forlængelse af kvægundtagelsen, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Beslutningen kommer til at medføre forøgede omkostninger for visse kvægbrug.
Omkostningerne for kvægbrugene vil ifølge Miljøministeriet skulle ses i sammenhæng med kommende beslutninger om klimaindsatsen i grøn trepart.
Overvej type 2-korrektion
Hvert år udarbejdes et normsæt for mængden af næringsstoffer i husdyrgødningen. Hvis du har en formodning om, at din bedrift ligger under dette normsæt, for eksempel fordi der er sparet på fosfor og protein i fodringen, kan det være relevant at lave en såkaldt type 2-korrektion, og dermed få mulighed for at udbringe en større mængde gylle pr. harmoniareal.
Og netop muligheden for en type 2-korrektion kan være vejen frem for de kvægbrug, der tidligere har benyttet sig af kvægundtagelsen, lyder det fra specialkonsulent Henrik Martinussen, Seges Innovation i det seneste KvægNyt.
- De bedrifter, der indtil nu har benyttet sig af kvægundtagelsen, skal fra næste planperiode (2024/2025), altså efter 1. august, foretage sig et eller andet. De kan købe jord, sætte køer ud, afsætte mere gylle til biogas eller til andre bedrifter – og afhængig af hvor husdyrtæt et område de befinder sig i, så skal gyllen måske transporteres over store afstande, da der er godt fyldt op mange steder i Jylland – eller også skal de overveje at fodre på lidt en anden måde, end de plejer, og skrue ned for fosfor og protein, opsummerer Henrik Martinussen.
For at komme i betragtning til en type-2 korrektion skal man, når man indberetter til Landbrugsindberetningen, dokumentere en lavere udledning af fosfor og kvælstof end normtallene.
Det gør man, ifølge Henrik Martinussen, ved at foretage fire årlige foderkontroller og desuden få lavet grovfoderanalyser, der viser, at bedriften fodrer med mindre fosfor og protein end normen.