Miljøgodkendelsen påvirkes, hvis der bygges en helt ny stald, men også hvis der ændres på indretningen i en eksisterende stald. En miljøkonsulent giver her et overblik.
Kravene til indretning af stalde har ændret sig gennem tiden. Det skyldes blandt andet ændrede regler for miljø (ammoniakfordampning), sikkerhed (brand) og dyrevelfærd (udfasning af fuldspalter og bindestalde samt ændrede arealkrav). Ud over at reglerne skal overholdes, så skal byggeomkostningerne holdes nede, og arbejdsrutinerne i stalden skal fungere, fortæller Birgitte Madsen, som er miljøkonsulent hos SLF.
Over årene er kravene til antal kvadratmeter pr. ko blevet øget. Pladskravene, samt hvornår de skal overholdes, findes i »Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg«. En række af kravene i bekendtgørelsen skal være opfyldt i 2024, og alle kravene skal være fuldt implementeret i 2034 – eventuelt tidligere.
- Hvis du ønsker at producere kød eller mælk under særlige dyrevelfærdsordninger. Særligt ved ændring af eksisterende stalde, kan det komme som en overraskelse, hvor svært det kan være at finde en løsning, der både lever op til pladskravene, fungerer i hverdagen og som kan miljøgodkendes, lyder det.
Birgitte Madsen fortæller at indretningen af ens stalde har betydning for ens miljøgodkendelse. Det gælder både, hvis man bygger ny stald, og hvis man ændrer indretningen af en eksisterende stald.
- To væsentlige parametre i en miljøgodkendelse er nemlig emissionen af lugt og ammoniak fra staldene, og disse emissioner beregnes ud fra staldens størrelse og staldsystemet. Det betyder, at selv om du bevarer dit dyrehold uændret, og blot giver dyrene noget mere plads i stalden, så udledes der mere lugt og ammoniak, konkluderer miljøkonsulenten.
Praksisnære eksempler
Birgitte Madsen giver her tre eksempler:
Eksempel 1: En fuldspaltestald ønskes ændret til en sengestald, ved at der etableres senge på foderbordet, og der etableres et nyt udendørs foderbord. Denne ændring vil kræve en ny miljøgodkendelse, og ændringen vil umiddelbart betyde, at lugt og ammoniak stiger fordi du udvider det areal, som dyrene har adgang til. Det er ikke nødvendigvis et problem, at lugt og ammoniak stiger. Det er kun et problem, hvis der er naboer eller natur tæt på ejendommen. Stalden skal dog leve op til samme ammoniakniveau som en ny stald ville skulle – hvilket den umiddelbart ikke gør, fordi sengestalde med spalter lever ikke op til ammoniakkravet for nye stalde. Måske kan overdækning af gyllebeholder eller gylleforsuring løse problemet. For økologer gælder der dog lidt andre regler for beregning af ammoniakkrav.
Eksempel 2: For at give dyrene mere plads i en eksisterende stald, vælger du at inddrage et disponibelt areal, der tidligere blev brugt til sækkevarer og redskaber. Nu ændrer du arealet til en strøet boks. Selv om du ikke bygger ny stald, så kræver ændringen en miljøgodkendelse, og ændringen vil umiddelbart betyde, at lugt og ammoniak stiger fordi du udvider det areal, som dyrene har adgang til. Det er ikke nødvendigvis et problem, at lugt og ammoniak stiger. Det er kun et problem, hvis der er naboer eller natur tæt på ejendommen. Staldafsnittet skal dog leve op til samme ammoniakniveau som en ny stald ville skulle – og det gør det.
Eksempel 3: Du ønsker at give dine køer mere plads, ved at give køerne adgang til et fast udendørs areal (ikke afgræsning). Dette eksempel ligner eksempel 1, hvor der skal findes løsninger på, hvordan ammoniakkravet overholdes.
- Man kan forestille sig mange måder at ændre en stald på, og som nævnt, så skal miljø, økonomi og arbejdsrutiner tænkes ind i projektet, siger Birgitte Madsen som i samarbejde med Syddansk Kvæg og Sønderjysk Landboforening har sat fokus på de krav til kvægstalde, som udspringer af »Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg«, i løbet af sommeren.