Kommende lovkrav til kvægstalde kræver strategi

Krav til kvægstalde hviler på faglighed og erfaring – og man skal ikke lægge mere i det, end hvad der står. Men det er utrolig vigtigt, at man har en strategi for sin bedrift klar. Det var nogle af budskaberne på temadag forleden.

Er du én af dem, der står med en ny stald, men som ikke lever op til de krav, der stilles til deres stalde, når overgangsordningerne i »Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg« ophører.

Det er der ifølge Seges Innovation flere, der frygter – og desværre også en del, der gør.

- Det står ikke særlig godt til, for der er mange nye stalde, som ikke lever op til lovgivningen, fortalte specialkonsulent Vibeke Fladkjær Nielsen, Seges Innovation på en temadag forleden.

Det var blandt andet noget af det, som hun og hendes kollegaer satte fokus på forleden, da de afholdt en temadag hos Velas i Horsens. Her var der fremmødt både landmænd, rådgivere, dyrlæger og inventarsælgere – ens for dem alle er, at de har lovkrav til staldindretning inde på livet.

Fagligheden skal i spil

Vibeke Fladkjær Nielsen slog blandt andet fast, at bekendtgørelsen bygger på de anbefalinger, som kvægbruget har arbejdet ud fra de seneste mange år.

- Bekendtgørelsen har fundament i Danske Anbefalinger, som både inventarfirmaer, byggefirmaer og bygningskonsulenter har bygget efter i årtier. De hviler på et solidt fagligt fundament fra forskning og erfaring fra praksis, forklarede hun.

Samtidig pegede hun på, at der ligger meget handlefrihed i det for landmanden.

- Bekendtgørelsen er faktisk meget fleksibel og lægger op til, at landmanden bruger sin egen faglighed, understregede hun således og fortsatte:

- Læg ikke mere i det, end hvad der står.

Hav strategien på plads

- Med udfasning af overgangsordningerne i »Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstemål til hold af kvæg« kommer der mere og mere fokus på brug af eksisterende stalde, opstaldningsforhold og muligheder for udvidelse, sagde Vibeke Fladkjær Nielsen.

Blandt indlægsholderne var der bred enighed om, at det første skridt på vejen er at skabe overblik over, hvad lovgivningen vil få af betydning for det eksisterende staldanlæg.

- Hvert staldafsnit skal drøftes med hensyn til indretning, logistik og lovlighed. Det giver dig et overblik over, hvor mange dyr der kan være i de enkelte afsnit, hvor mange børster, vandkar med videre, der skal til, lød det.

Det er desuden utrolig vigtigt, at man drøfter levetiden af staldafsnittet. Hvis ikke man lever op til kravene, kan man uden at foretage sig noget nemlig ende med at stå med et anlæg, hvor der ikke længere må være køer efter 2034.

Derfor skal man have følgende overvejelser: Kan der fortsat opstaldes malkekøer efter 2034, eller skal det være fremtidens kviestald? Og hvor skal køerne så være?

Undgå overproduktion

Anja Juul Freudendal, specialkonsulent, Seges Innovation gjorde opmærksom på, at en udvidelse af staldarealet vil udløse en miljøgodkendelse, hvor der gives tilladelse til at etablere mere produktionsareal.

- Produktionsareal er det areal, hvor dyrene kan opholde sig, og arealet skal afstemmes med lovkravene, så man er sikker på at have plads nok, sagde hun.

Hvis man opstalder dyr på arealer, der ikke er miljøgodkendte som halmlade eller maskinhus, vil det blive betragtet som overproduktion.

Ædepladser behøver ikke være indenfor

Senest juli 2022 vil der være krav om én ædeplads til dine nykælvere. Hvordan det kan løses, afhænger af de eksisterende forhold.

Anja Juul Freudendal pegede på, at når man snakker om bekendtgørelsen, er man tit under tag, men der er også en anden mulighed. - Vi har fået lov at gå udenfor med ædepladser – og det er en kæmpe sejr, fastslog hun.

Vælger man at etablere en udvendig ædeplads for at leve op til kravene om antal ædepladser, skal man imidlertid også være klar over, at det kræver en miljøgodkendelse.

Byg fleksibelt

- Hvis man vælger at bygge nyt, skal alt i loven være opfyldt, understregede Vibeke Fladkjær Nielsen, som anbefalede, at man tænker udover loven, hvis man skal bygge stald i dag.

Blandt andet for at imødekomme ny viden og nye forbrugerkrav i fremtiden.

- Det kan for eksempel være omkring ko og kalv sammen. Sørg for at tænke i inventarløsninger, der gør staldanlægget fleksibelt, så man undgår begrænsninger, anbefalede Vibeke Fladkjær Nielsen.

 

Læs også