Både hos ko og kalv ses en høj dyrevelfærd, når de får lov at gå sammen.
En god start på livet for en øko-kalv kunne være via et ammetantesystem, hvor en udsætterko passer to kalve i op til seks måneder, hvorefter kalvene fravænnes, og koen slagtes. Det foreslår ICROFS, Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer i en nyhed på deres hjemmeside.
Baggrunden for ovenstående er, at Organic RDD-projektet Grobeat har testet et ammetantesystem, hvor holstein-udsætterkøer fra mælkeproduktionen blev koblet med to holstein-tyrekalve i løbet af de første leveuger.
ICROFS oplyser, at målet med projektet har været at prioritere høj dyrevelfærd og samtidig at give kalvene en god start på livet, hvilket forventes at resultere i høj tilvækst og lav sygdomsfrekvens.
God trivsel hos kalvene
Når der var etableret en stabil tilknytning mellem ko og kalv, blev ko-kalv parrene sat på græs. Kalvene kvitterede med god trivsel og tilvækst på cirka et kg for begge kalve fra fødsel til seks måneder.
Tyrekalvene blev kastreret inden for den første måned for at tilgodese dels håndtering på marken, når dyrene bliver over et år, dels høj kødkvalitet.
Skal man praktisere et ammetantesystem, er der ifølge ICROFS brug for løbende at vurdere, om ammetanten fortsat kan producere mælk nok, eller om kalvene skal fravænnes.
Med køer som overgik fra malkeko til ammetante tre og seks måneder efter kælvning fandt projektet, at cirka halvdelen kunne passe kalve i over seks måneder, mens den anden halvdel kunne passe kalvene i fire til seks måneder.
Uanset om kalvene har gået fire eller syv måneder ved ammetanten har de fået en rigtig god start. Faktisk blev de sent-fravænnede kalve ved med at være lidt foran de tidligt fravænnede kalve, oplyser ICROFS.
Kalveskjul gør forskel
Den største indsats i systemet ligger ifølge ICROFS i den første etablering af ko-kalv parrene.
De peger på, at det kræver en ekstra arbejdsindsats at få kalve på en til 14 dage bondet med ammetanten, men det lykkes for langt de fleste køer og kalve. Der er således opnået mindst 90 procent succes i Grobeat.
En af vejene til succes er ifølge ICROFS blandt andet etablering af et kalveskjul i boksen, så kalvene i de første dage af koblingen holdes adskilt fra koen, undtagen når de hjælpes til at finde yveret og til at drikke. Derefter øges kontakten gradvist. Det tager cirka en uge at få etableret ko-kalv parrene, og i denne periode er der brug for god tålmodighed og fuld opmærksomhed.
Ingen slagteanmærkninger
En tredjedel af de 48 kalve, der er en del af Grobeat-projektet, blev slagtet ved otte måneders alderen for at levere et økologisk kalvekødsprodukt.
ICROFS understreger, at med kombineret afgræsning, suppleringsfodring og staldperiode vil det være muligt at få holstein-stude til at veje 300-350 kg ved otte måneder. Bruger man i stedet kødkvægskrydsningskalve vil vægten være højere.
De 16 Grobeat-kalve havde ingen slagteanmærkninger, så ICROFS lægger vægt på, at Grobeat-systemet leverer sunde slagtedyr i overensstemmelse med, at et system med ammetanter gerne skal holde dyrlægen borte og gøre behovet for behandlinger minimalt.
Projektet er fortsat i gang, og næste trin er at evaluere spisekvaliteten og klimabelastningen fra disse dyr. De resterende 32 kalve fortsætter i Grobeat-systemet med afgræsning indtil slagtning ved 16 måneder.
Det kræver en ekstra arbejdsindsats at få kalve på en til 14 dage bondet med ammetanten, men det lykkes for langt de fleste køer og kalve. Der er således opnået mindst 90 procent succes i Grobeat.
Fra artiklen
Bedre management kan sænke antibiotikaforbruget