Efter nye høstestimater er priserne på majs i USA for opadgående.
Stigende kornpriser har fået mange amerikanske landmænd i Midtvesten til at sælge deres afgrøder. Priserne er steget med cirka 10% den seneste måned, efter at det amerikanske landbrugsministerium reducerede sine høstestimater for 2024. Det skriver mediet Succesful Farming.
Selvom denne prisstigning er en forbedring fra de lave niveauer i 2020, som påvirkede landmændenes indkomster negativt, er den ikke tilstrækkelig til at gøre afgrødeproduktionen meget profitabel.
Øgede omkostninger til frø, kemikalier og jordleje samt usikkerheder omkring potentielle handelsrestriktioner skaber fortsat udfordringer for landmændene. Derfor fokuserer mange på at sikre salg for at garantere indtægter i en økonomisk udfordrende tid.