Lang vej endnu: Kun hver tiende minkfarm er revet ned

Halvandet år efter første nedrivning står over 1.100 minkfarme stadig tilbage.

Halvandet år efter, at Bygningsstyrelsen gik i gang med at nedrive nedlagte minkfarme, er kun 124 af mindst 1.229 farme fjernet. Det viser en opgørelse fra styrelsen ifølge Maskinbladet.

Nedrivningerne startede i oktober 2023 og foregår i fire faser: indledende gennemgang, miljøvurdering, udbud og selve nedrivningen.

Af de farme, der er revet ned, svarer det til cirka ti procent af det samlede antal. I alt er 319 farme i proces.

Minkfarme dækker ifølge Kopenhagen Fur omkring otte millioner kvadratmeter, svarende til 800 hektar. En række farme indeholder asbest, PCB og andre miljøfarlige stoffer, hvilket kræver særlig bortskaffelse. Det har blandt andet ført til kapacitetsproblemer på lossepladser.

En del af aftalen om nedrivning stiller ifølge Maskinbladet krav om, at materialer skal genanvendes, hvilket blandt andet sker i samarbejde med Danske Mink og nedrivningsentreprenører.

Læs mere om Minksagen

Dyk ned i vores mere end 450 artikler om minksagen. Helt tilbage fra hvor de første besætninger blev smittet og frem til afhøringerne i Minkkommissionen.

Læs mere her

Læs også