Det kan virke som en hel anden tid i dag, men for få år siden var landet lukket ned på grund af en pandemi. Situationen gav store udfordringer overalt i vores samfund, og mange vaner skulle ændres eller tænkes helt om.
Især isolationen fra andre mennesker og større begivenheder som rejser og kulturelle begivenheder fik os til at finde nye veje, og mange af de veje gik ud i naturen. Man begyndte at vandre, cykle og mange startede med at samle vild mad i naturen, eller at sanke, som det hedder.
Lige nu er naturen fuld af spiselige planter, der er friske, grønne og fyldt med smag, men selvom vi ikke er i nærheden af efterår, så er der faktisk også spiselige svampe derude. En af dem er svovlporresvampen.
Ugens art i fokus er en iøjnefaldende stor og kraftig svamp, der er gul eller let orange. Den vokser ofte tagdelt, og svampekødet er op til fem centimeter tykt. Svampen vokser på gamle løvtræer, som pil og især eg. Den kan forveksles med egetunge, men den er ret sjælden herhjemme.
Svovlporresvamp er ret speciel, og dens kød minder ret meget om kyllingekød. Derfor har svampen fået kælenavnet »Skovens kylling«. Træet, som den vokser på, kan have stor indflydelse på svampens smag, så en der har vokset på et egetræ, kan godt have bismag af garvesyre. Ved tilberedningen skal man sørge for at gennemstege svampen godt, da den kan give maveproblemer som rå.
Ifølge Jydske Lov fra 1241 er det en ret at sanke mad i naturen, men ikke helt ureguleret. Dengang måtte man sanke, hvad der kunne være i en hat. I dag er hatten måske ikke så moderne, så det er i praksis ændret til, at man må sanke, hvad der kan være i en bærepose.
Det er skønt at finde og tilberede sin egen mad, så se at komme afsted til skov og strand. Husk aldrig at spise noget fra naturen, du ikke er 100 procent sikker på.