StoneX har justeret sin prognose for Brasiliens sojabønnehøst og forventer nu en produktion på 171,4 millioner ton – en stigning fra de tidligere 166,2 millioner ton, skriver Agromarkets råvarespecialist Søren Grønborg i en kommentar.
- Denne opjustering skyldes højere forventninger til både arealet og udbyttet af sojabønner, og det betyder en stigning på 14,4 procent sammenlignet med sidste sæson, lyder det videre.
Selvom den samlede produktion ser ud til at overskride 170 millioner ton, advarer StoneX' analytikere om, at vejret stadig spiller en rolle. Risikoen for kraftig nedbør mod slutningen af sæsonen kan muligvis påvirke høsten negativt.
Selvom den sydamerikanske sojabønneproduktion ser ud til at stige markant, er efterspørgslen fortsat høj, og Søren Grønborg vurderer, at markedet hurtigt kan reagere på prissænkende nyheder. Derudover har den stigende dollarkurs gjort sojaskråen dyrere i Danmark, hvor GMO-sojaskrå nu handles på 300-310 krner pr. 100 kg.