Både frøgræs og byg drager mange gange fordel af at blive skårlagt før høst. Erik og Ole Jørgensen fra Lindegården på Tåsinge nyder at nørde i emnet, og glæder sig til sæsonen for alvor går i gang senere i denne måned.
Erik og Ole Jørgensen, Lindegården på Tåsinge går en travl tid i møde.
- Vi skårlægger frø, og er netop ved at klargøre maskinerne til frøsæsonen, der forventeligt begynder i slutningen af juni i år, eftersom hundegræsset flere steder har støvet for en uges tid siden, siger Erik Jørgensen.
- Når musikken først spiller, er der ikke tid til andet, påpeger han med et smil, der indikerer, at han glæder sig til at komme i gang.
Sidste år skårlagde Lindegården Tåsinge cirka 3.000 hektar. Maskinerne får derfor den sidste klargøring, så de er parate, når sæsonen for alvor går i gang sidst i juni.Nørder i frøhøst
- Min far (Ole Jørgensen, red.) og jeg kan nok ikke undsige os, at vi nørder i frøhøst. Vi har stor erfaring inden for området, og har også anskaffet os maskiner, der gør, at vi har mulighed for at være alsidige, så vi uanset afgrøde eller udfordring, har de bedste forudsætninger for at løse det.
- Vi har kørt krysantemum, olieræddike, radiser og andre specialafgrøder sidst på sæsonen, og vi er da også villige til at køre langt for den slags afgrøder, lyder det med henvisning til, at der køres fra Ejby på Vestfyn til Otterup i nordøst og den sydlige spids af Langeland.
- Vi kommer rundt på hele Fyn og Langeland.
Sidste år nåede Lindegården gennem cirka 3.000 hektar. Ifølge Erik Jørgensen var det mere end vanligt, men grundet det tørre forår og derefter våde sommer, var der mange vårbygmarker, der satte nye grønskud.
- Vi oplevede derfor, at flere benyttede skårlægning som en mulighed.
Erik Jørgensen driver sammen med sin far, Ole Jørgensen, Lindegården på Tåsinge.Fordel af skårlægge kornafgrøder
I begyndelsen skårlagde maskinstationen primært hundegræs. Men det har ændret sig.
- Vi skårlægger frøhøsten, da nogle græsser jo tvemodnes og derfor skal skæres ned, så det kan ligge og vejre inden høst. Men især de seneste år har mange også erfaret, at det kan være en fordel at skårlægge kornafgrøder med udlæg.
Erik Jørgensen uddyber, at det giver mere lys til udlægget, ligesom man får en mere tør vare, der er lettere at tærske ren.
- I byggen ser vi store fordele, da det giver et langt større vindue til høst. Er den skårlagt, er den tør, og mejetærskeren skal ikke allerede være ud af bygmarken sidst på eftermiddagen, men kan udnytte de lange sommeraftener. Det er en kæmpe fordel.
20 fods skårlægger
Der er indkøbt ny 20 fods skårlægger på gården.
- Før havde vi seks skårlæggere. Nu har vi solgt de tre ældste – to 15 fods og en 18 fods – og købt en ny og større. Primært for at være med med den nyeste teknologi, og for at få en større kapacitet, forklarer Erik Jørgensen, Lindegården, Tåsinge.
- Vi har erfaret de seneste år, at det er 20 fods skårlæggeren, der er stor efterspørgsel på. Derfor har vi valgt at øge kapaciteten med en maskine mere, siger Erik Jørgensen og understreger:
- Med en større kapacitet når vi mere, og mindsker dermed vores kunders risiko markant for at få skårlagt til den sene side.