Problemerne med resistente bestande af græsukrudt vokser fortsat, og det er lige nu, der skal gøres en indsats i marken for at begrænse problemet.
Resistente bestande af italiensk rajgræs og agerrævehale er efterhånden udbredte, og det bliver desværre kun værre. Væselhale breder sig også hurtigt. Den er ikke resistent, men meget svær at bekæmpe. Hejrearterne kan optræde massivt i pletter, så her er der grund til at fokusere på at undgå yderligere frøspredning.