Effektivt Landbrug har netop besøgt de to unge, spanske brødre Javier og Victor Garcis, der driver 1.500 hektar planteavl. - 2023-høsten var jo en katastrofe for os på grund af tørke. Men nu tegner 2024-høsten til det samme for os økonomisk, fortæller de uden at se særligt ulykkelige ud.
- Vi kan ikke få dækket udgiften til at høste denne hvedemark. Så vi må opgive vores 600 hektar vinterhvede plus vores bælgplanter.
Det konstaterer Javier Garcis, der sammen med sin bror dyrker 1.500 hektar nær byen Albacete i det østlige Spanien.
Han står sammen med sin planteavlskonsulent, Vicente Bodas, i en så ringe hvede, at man kan gå mellem de få ankellave hvedeplanter uden at træde på andet end ukrudt.