Smidig proces har sikret miljøet og øget herlighedsværdien på Kabbel Hovedgård

Der er vældig naturskønt omkring Limfjorden og specielt der, hvor Limfjorden løber ind til Lemvig og forbi Kabbel Hovedgårds arealer. På Kabbel bor godsejer Kirsten Rommelhoff Carstensen, og hun har en stor forkærlighed for de arealer, som ligger ned til Limfjorden. Derfor ville hun gerne gøre en indsats for at beskytte naturen omkring og i fjorden.

I samarbejde med rådgivningsselskabet Fjordland og Lemvig Kommune har hun derfor fået godkendt et vådområde, som er blevet etableret meget hurtigere, end hun havde drømt om, og som i dag kommer mange af de lokale i området til gavn.

Gavner miljø, mennesker og musvåger

En af de primære årsager til at omdanne området til vådområde var at rense drænvand og overfladevand fra de bagvedliggende arealer. Desuden var området vanskeligt at arbejde med og opdyrke, og beslutningen om at skabe et vådområde har derfor ikke blot været praktisk, men også en god løsning for at forhindre kvælstofudvaskning til fjorden og for at få en anden form for værdi ud af området – nemlig herlighedsværdien.

- Ud over, at området fungerer fuldstændig efter hensigten, så er området virkelig blevet naturskønt. Det har stor værdi for os og de lokale, der bruger området, fortæller Kirsten Rommelhoff Carstensen og fortsætter:

- Området er virkelig godt til jagt, da bassinerne med siv tiltrækker mange ænder. Desuden holder også både rådyr og dådyr til i området. Det var vigtigt for mig at få lavet området, så det ser naturligt ud og fungerer godt for biodiversiteten i området også - det er virkelig lykkedes.

En smidig proces

Når man skal anlægge et minivådområde, skal der flere parter ind over for at få det til at lykkes. Her spiller både kommuner, rådgivningsselskaber og eventuelle entreprenører en stor rolle. Og Kirsten Rommelhoff Carstensen har kun ros til overs for både Lemvig Kommune og rådgivningsselskabet Fjordland, som har været med fra start i processen.

- Fjordland har spillet en central rolle i projektet ved at tilbyde rådgivning og støtte i ansøgningsprocessen. Jeg har betalt for en del af rådgivningen, fordi jeg havde nogle særlige ønsker til, hvordan området skulle tage sig ud. Jeg synes, det har været alle pengene værd, for jeg har fået meget kyndig rådgivning.

Peder Hyldgaard, som driver landbruget på Kabbels arealer sammen med Kirsten Rommelhoff Carstensen, fortæller desuden, at rådgivningen for dem har været altafgørende for, at området er lykkedes at få etableret.

- Jeg kender flere andre landmænd, som ikke får mulighed for at etablere et minivådområde på deres jord, da der ikke er nok kvælstof fra drænoplandet at fjerne. Desuden kan det også knibe med sagsbehandlingen nogle steder, hvilket af og til resulterer i, at projekter som dette falder til jorden, men her må vi igen bare sige tak for samarbejdet til Lemvig Kommune og Fjordland – for det har været effektivt, siger Peder Hyldgaard.

Minivådområder er populære

Minivådområder er et vigtigt virkemiddel for at leve op til den kvælstofreduktion, der er aftalt med den grønne trepart.

Mike Bollerup Nygaard, der er udtagningskonsulent hos Fjordland, fortæller om en stigende interesse blandt lodsejerne til at få etableret minivådområder.

- Vi har gang i 15 minivådområder i øjeblikket. Det er meget efterspurgt kollektivt virkemiddel, og siden ordningen blev indført i 2018, har der været travlt med at få eksekveret ansøgning og planlægge områderne, forklarer Mike Bollerup Nygaard og fortsætter:

- Interessen har været stor, for det giver den enkelte landmand mulighed for at gøre noget positivt i forhold til bæredygtigheden af deres bedrift.

Rådgivningshuset Fjordland vurderer, at den øgede interesse blandt andet skyldes et øget fokus på bæredygtighed i ESG-rapporteringen samt den grønne treparts fokus på kvælstofreduktioner i landbruget.