Vil forske i dyrevelfærd omkring Bovaer

Da 2024 blev til 2025, trådte reglerne om brug af det metanreducerende stof Bovaer i kraft. Reglerne indebærer, at de cirka 2.000 konventionelle mælkeproducenter, der har mere end 50 køer, er forpligtet til at gøre en indsats for at begrænse udledningen af metan fra køerne.

Det kan enten ske ved at tilsætte mere fedt i foderet, eller ved at tilsætte foderet med 60 mg 3-NOP-Bovaer pr. malkeko i sammenlagt 80 dage i løbet af i år.

Tiltagene har fået stor opbakning fra mælkeproducenterne. Ifølge Ministeriet for Grøn Trepart har mælkeproducenterne søgt om støtte for, hvad der svarer til 92 procent af de støtteberettigede malkekøer.

Delte meninger om stoffet

Men det er ikke alle, der klapper i hænderne over introduktionen af Bovaer. Således har Dyrenes Beskyttelse kritiseret stoffet.

- Det lyder måske umiddelbart som en god løsning, men Bovaer kan være rigtig dårligt nyt for køerne. Vi ved nemlig ikke, hvordan det påvirker dem på længere sigt. Samtidig risikerer køerne at blive lukket inde i stald året rundt, fordi effekten af stoffet er mere usikker, når de græsser, mener Dyrenes Beskyttelse.

- Det betyder, at tusindvis af køer måske aldrig kommer til at gå frit på marken, hvor de fra naturens side hører hjemme, skrev foreningen i august måned sidste år i et høringssvar til ministeriets bekendtgørelse.

Men der vil blive forsket i Bovaers mulige indvirkning på dyrevelfærden. Det siger Peter Lund, der er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet.

Fokus på dyrevelfærd

- Med de forsøg vi har lavet nu har fokus været på effekten i metan, responsen i foderoptagelse og mælkeydelse. Derfor vil vores fokus være på dyrevelfærd i de forsøg, vi kommer til at lave i det nye år, og så har vi også brug for ny forskning, som giver en bedre forståelse af, hvad der helt konkret sker i koens vom, når vi bruger Bovaer og andre effektive metanreducerede foderadditiver, siger han til tjekdet.dk.

Han afviser samtidig påstande, der har floreret på sociale medier om, at brugen af Bovaer skulle være skadeligt for blandt andet den mandlige fertilitet og kunne give hud- og øjenirritation.

- Stofferne, heriblandt 3-nitrooxypropanol (det aktive stof i Bovaer, red.) bliver nedbrudt i den første af koens fire maver, som hedder vommen og sker hurtigt efter indtagelse. Jeg har selv været med til at lave studier, hvor vi har set på, om det kunne spores i mælken, og det kan det ikke, siger Peter Lund videre.

Det er meningen at brugen af Bovaer skal reducere landbrugets udledninger af klimagasser med 0,4 millioner ton.