Måske Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan fremlægge den videnskabelige dokumentation for, hvordan en kvælstofreduktion på 13.780 tons er realistisk at opnå, skriver Anne Smet Andersen, faglig specialist i Bæredygtigt Landbrug, i dette læserbrev.
Af Anne Smet Andersen, faglig specialist i Bæredygtigt Landbrug
Grundstoffet kvælstof – også kaldet nitrogen – finder vi i alle levende organismer. Det er en vigtig byggesten i DNA, proteiner og hormoner, som bruges til at opbygge alle celler til planter, bakterier, dyr og mennesker. Det er altså en forudsætning for, at celler kan vokse og former sig.
Derfor er det en naturlig forekomst i naturen – for eksempel indeholder vores luft cirka 80 procent kvælstof. Kvælstof anvendes desuden også mange andre steder som i sprængstoffer, glødepærer, rustfrit stål, dæk, med mere. Kilderne til kvælstof er altså mange.
Inden for landbruget giver man kvælstof til planterne i form af gødning. Det gør man for, at planterne skal vokse optimalt og for, at planterne ikke trækker på jordens naturlige ressource af kvælstof, da det vil få humusindholdet til at falde.
Anne Smet Andersen.Langt op til målet
I Danmark har vi forsket på området i 130 år på forsøgsstationen i Askov, som i dag er drevet af Agroøkologi ved Århus Universitet. Desuden har vi seks områder, som fungerer som landovervågningsoplande (Loop) i Novanas’ overvåningsprogrammer.
Det er områder, som er repræsentative for jordbundsforhold, hvor forskerne blandt andet måler på udvaskningen af kvælstof. Målingerne herfra viser, at der i gennemsnit udvaskes 7-10 kg kvælstof pr. hektar dyrket landbrugsjord, mens naturarealer udleder 2-3 kg kvælstof pr. hektar.
Forskellen mellem dyrket landbrugsjord og naturarealer er altså 5-8 kg kvælstof pr. hektar i udvaskning til havet.
Ifølge Den Grønne Trepart skal der udtages 400.000 hektar dyrket landbrugsjord, og hvis vi antager, at jorden alene udtages til natur, vil det efter en længere årrække nå naturbalancen. I så fald vil de 400.000 hektar give en reduktion på 2.000-3.200 ton i alt. Det er et godt stykke fra de 13.780 ton (som landbrugets kvælstofudledning skal reduceres med inden 2027 jævnfør den grønne trepartsaftale fra 18. november 2024, der er vedtaget af et flertal i Folketinget, red.).
Skal vi så også have lavet minivådområder for de naturområder, som viser høj udvaskning?
32.000 minivådområder?
Man kan komme et længere stykke vej med hjælp fra minivådområder, som både er gode til fjernelse af kvælstof og fosfor, når de placeres korrekt. Der er foretaget målinger fra de første 14 minivådområder i Danmark, og tallene viser, at områderne hjælper med en reducering i kvælstof på 3,1 kg pr. hektar fra oplandet.
Det betyder, at vi skal have 3.2 millioner hektar opland igennem et minivådområde for at få en reducering på 10.000 ton kvælstof. Men der dyrkes kun cirka 2.6 millioner hektar i Danmark.
Skal vi så også have lavet minivådområder for de naturområder, som viser høj udvaskning, eller hvad forestiller man sig? I så fald skal man til at grave, for de 14 minivådområder havde i gennemsnit et opland svarende til cirka 100 hektar pr. stk. Dermed kan man forvente at skulle lave cirka 32.000 minivådområder.
Problemet er, at minivådområderne kun kan laves steder, der allerede er drænet. Desuden har flere lodsejere ikke kunnet få lov at lave et minivådområde med henvisning til, at der i deres område ikke er nogen gevinst at hente, da kvælstofudledningen er lavere end 4 mg pr. liter drænvand.
Virker det dermed realistisk for aftaleparterne at nå reduktionerne? Måske Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i offentlig høring kan fremlægge den videnskabelige dokumentation for, hvordan den aftalte reduktion er realistisk at opnå.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.