Brancheorganisationen DM&E har klaret sig godt gennem et udfordrende 2024. Det viser sig i øget omsætning og flere medlemmer.
Da Danske Maskinstationer og Entreprenører (DM&E) holdt generalforsamling i sidste uge, kunne foreningen melde om fremgang på flere fronter. På trods af de udfordringer, der har præget 2024, har brancheorganisationen igen i år opnået et positivt årsresultat. Omsætningen blev på 20,3 millioner kroner, og bundlinjen endte med et overskud på 288.000 kroner.