TV 2 bragte tirsdag den 14. januar en omtale af, at der måles stadig flere og flere pesticider i dansk grundvand. - Omtalen er misvisende på flere punkter og både Miljøstyrelsen og GEUS har påpeget denne fejl fra TV 2 de seneste dage, fastslår Seges Innovation.
TV 2 bragte fra morgenstunden tirsdag den 14. januar en historie om, at dansk grundvand i stadig stigende omfang er forurenet med pesticider. Artiklen blev flere gange i løbet af dagen ændret og opdateret.
- Fremlæggelsen af oplysningerne på TV 2 er misvisende på flere punkter, påpeger efterfølgende landskonsulenterne Jens Erik Jensen og Poul Henning Petersen samt afdelingsleder Carsten Fabricius – alle fra Seges Innovation.
TV 2-oplysningerne kommer fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) og deres seneste opdaterede kvartalsoversigt udsendt fredag den 10. januar og som dækker kalenderåret 2024, hvor man viser vandværkers boringskontrols analyse af pesticider i vandet.
Af TV 2-artiklen fremgår blandt andet, at fund af pesticider og deres nedbrydningsprodukter i danske drikkevandsboringer var steget fra 25,2 procent i 2016 til 50,1 procent i 2021 og 55,7 procent i 2024.
- Men fremlæggelsen af tallene på TV 2 er misvisende på flere punkter, lyder det fra Seges.
Fortidens synder
- Langt de fleste aktivstoffer, som er fundet i grundvandet, er udtryk for »fortidens synder«, da det er aktivstoffer eller nedbrydningsprodukter fra nu forbudte aktivstoffer, påpeger Seges.
Det eneste nu godkendte aktivstof blandt stofferne i Top-15 er bentazon, der i 2024 er fundet i 3,1 procent af indtagene og med overskridelse af kravværdien i 0,3 procent af tilfældene.
Opgørelser af stoffer, som er fulgt i mange år, indikerer fald i fundhyppighed.
- For eksempel er der for BAM, som er et nedbrydningsprodukt fra dichlobenil, og bentazon set klare nedgange i fundhyppighed og i overskridelser af kravværdien over de senere år.
Nu bliver din jords pesticidsårbarhed kortlagt
Ingen dokumentation for sundhedsrisiko
TV 2 citerede i første udgave af historien en professor fra Aarhus Universitet for en udtalelse om, at pesticider er kræftfremkaldende, og at grunden til, at man har en grænseværdi, er fordi, der er en sundhedsrisiko.
- Begge disse udtalelser er uden belæg, og Miljøstyrelsen er efterfølgende gået i rette med denne udtalelse. TV 2 har også efterfølgende rettet deres artikel, så denne udtalelse ikke længere fremstår så kategorisk, understreger Seges.
- Det kan her bemærkes, at grænseværdien på 0,1 mikrogram pr. liter for pesticider og pesticidmetabolitter i grundvand ofte misforstås, også af eksperter.
Grænseværdien har intet med giftighed eller sundhedsrisiko at gøre, men er udtryk for et ønske om, at der ikke findes pesticidrester i grundvandet.
- Hvis man skulle gå efter mulige sundhedseffekter, ville grænseværdierne i langt de fleste tilfælde kunne sættes væsentligt højere. Og endelig ville pesticider med dokumenteret kræftfremkaldende evne ikke blive godkendt i EU, slutter man fra Seges.
Udtalelser fra Miljøstyrelsen og GEUS
Miljøstyrelsen har i en artikel korrigeret flere af budskaberne i TV 2’s historie og præciseret, at borgerne trygt kan have tillid til den danske drikkevandsforsyning.
GEUS har også med et indlæg på LinkedIn redegjort for nogle af de samme punkter, der er nævnt her.
Kilde: Seges Innovation
Hvor er TV 2-historien om pesticider misvisende?
At tallene skulle være udtryk for en reel forringelse af grundvandet over de seneste år, er der ikke belæg for i GEUS’ opgørelser.
1. Skiftende datagrundlag over år
For det første er data ikke baseret på de samme boringer i forskellige år. Dels bliver boringer løbende lukket, og der kommer nye til, og dels prøvetages der ca. en tredjedel af boringerne hvert år.
2. Der måles mest ved forurenede boringer
GEUS laver flere prøvetagning i boringer, som man ved indeholder pesticider eller nedbrydningsprodukter. Derfor er data ikke direkte sammenlignelige mellem år.
3. Skiftende antal pesticider over år
Den tilsyneladende stærkt forøgede forekomst af pesticider og pesticidrester i grundvandet dækker over, at der i løbet af de seneste 20 år er tilføjet mange nye stoffer til listen over obligatoriske stoffer, som skal moniteres i grundvandet.
Fra 2005 var der krav om analyse for 23 stoffer, mens der i 2024 analyseres for 53 stoffer. Derudover er der i løbet af perioden i Drikkevandsbekendtgørelsen fjernet stoffer, som kun meget sjældent påvises i grundvandet, mens der er tilføjet nye stoffer, som er dukket op i diverse undersøgelser. Det vil sige, det er nærmest uundgåeligt, at der fremkommer et billede af, at en større og større procentdel af boringerne er forurenet.
4. Flere stoffer måles nu
Nogle af topscorerne på GEUS’ statistik er forholdsvis »nye« stoffer i Drikkevandsbekendtgørelsen. For eksempel er DMS (nedbrydningsprodukt dichlofluanid, tolylfluanid og cyazofamid), der i 2024 er fundet i 34,9 porcent af grundvandsindtagene, og med overskridelser af kravværdien i 6,9 procent af indtagene, først kommet på listen over stoffer i 2018.
Det er klart, at når der kommer nye stoffer med på listen med hyppige fund, så påvirker det fundhyppigheden i stærkt opadgående retning.
Det seneste stof, som er kommet med på listen i Drikkevandsbekendtgørelsen, er DMSA (nedbrydningsprodukt fra cyazofamid), som først optræder på GEUS’ opgørelse i 2024, er det sjettehyppigst fundne stof i 2024.
Det er således en del stoffer, som formentlig har optrådt i grundvandet i mange år, men som man ikke har mulighed for at følge udviklingen for, da man kun har analyseret for dem i de allerseneste år.
Kilde: Seges Innovation