Bæredygtigt Landbrug er gået i tænkeboks: Overvejer at anke efterafgrødesag til Højesteret

Bæredygtigt Landbrug overvejer nu, om foreningen skal anke en dom, som Vestre Landsret afsagde i begyndelsen af november, om, hvorvidt statens efterafgrøderegler er gyldige.

I dommen kom Vestre Landsret frem til, at de danske myndigheder ikke havde nogen pligt til at miljøvurdere den såkaldte efterafgrødebekendtgørelse, inden den trådte i kraft. Dermed er bekendtgørelsen fortsat gyldig.

I Bæredygtigt Landbrug, der førte sagen for tre landmænd, undrer chefjurist Nikolaj Schulz sig over dommen.

- Ifølge dommen er der ikke nogen sammenhæng mellem efterafgrøder og husdyrgødning. Men det beror på en misforståelse på trods af, at det tydeligt kom frem under retssagen. Så det er lige netop det, der er årsag til, at vi overvejer at anke sagen. Men det har vi ikke taget endelig stilling til endnu, siger Nikolaj Schulz.

- Hvis ministeriet ellers ville miljøvurdere deres bekendtgørelse, var de måske kommet til samme konklusion (som os. red.)

Nikolaj Schulz, chefjurist, Bæredygtigt Landbrug

Han tilføjer, at sagen kan få betydning for landbruget:

- Hvis ikke vi fører denne slags sager, så mister landmændene deres mulighed for at få indsigt i deres egne sager.

Mister indsigt i forudsætninger

Nikolaj Schulz forklarer:

- Den strategiske miljøvurdering går ud på, at myndighederne er forpligtet til at belyse, hvad miljøkonsekvenserne af et givet tiltag er – i det her tilfælde en efterafgrødebekendtgørelse. 

- En strategisk miljøvurdering er i den forbindelse et afgørende værktøj, hvis man som landmand løbende vil have indsigt i, hvilket grundlag myndighederne bruger, når de ændrer i bekendtgørelser, for eksempel vedrørende gødningsnormer, virkemidler, osv.

- Men hvis myndighederne ikke længere er forpligtet til at lave en miljøvurdering af efterafgrødebekendtgørelsen, så har landmanden jo en grundlæggende udfordring i at gennemskue, hvilke EU-direktiver, der for eksempel ligger bag bekendtgørelsen, hvad forudsætningen for myndighedernes beregninger er, hvilket fagligt grundlag, de lægger til grund, osv.

- Og så har du jo reelt set skabt en sort boks, som du ikke kan kigge ind i, mener Nikolaj Schulz.

- Det svarer til, at man får udleveret et regnskab, hvor det eneste, man kan se, er nettoresultatet og balancen. Resten af regnskabet er skjult. Og det er klart, at det selvfølgelig svækker muligheden for at komme med indvendinger, hvis vi mener, at noget er usagligt, siger han.

Myndighedernes vurdering

Nikolaj Schulz uddyber:

- Hele pointen med en strategisk miljøvurdering er, at ministeriet fagligt skal redegøre for, hvad de lægger til grund for bekendtgørelsen. Og hvorvidt ministeriet for eksempel har regnet de kollektive og individuelle virkemidler med. Det drejer sig om »the right to know«, så landmanden kan få en viden om, hvordan reglerne er blevet tilvejebragt, og dermed en åbenhed om hvordan gødningsreguleringen er for danske landmænd.

- Hvis ikke vi fører denne slags sager, så mister landmændene deres mulighed for at få indsigt i deres egne sager

Nikolaj Schulz. chefjurist, Bæredygtigt Landbrug

I den konkrete retssag traf først Landbrugsstyrelsen, og dernæst Fødevareministeriet, afgørelse om, at efterafgrødebekendtgørelsen ikke var omfattet af obligatorisk miljøvurdering, fordi efterafgrødebekendtgørelsen »ikke kunne forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet«.

Ifølge dommen fastlægger efterafgrødebekendtgørelsen ikke rammerne for at opføre anlæg til intensiv husdyravl. Bekendtgørelsen indeholder heller ikke en regulering af brugen af husdyrgødning, som eventuelt ville kunne få indvirkning på fremtidige tilladelser til at opføre anlæg til intensiv husdyravl, fremgår det af dommen.

Negativ miljøeffekt

Nikolaj Schulz er helt uenig:

- I den konkrete sag angår de målrettede efterafgrøder vandplanerne, og i kombination med alle de andre efterafgrøder – MFO-afgrøder, husdyrefterafgrøder, obligatoriske efterafgrøder, osv., så kommer landmanden op på så store mængder efterafgrøder, at det påvirker basal styring af landmandens egne marker.

- Landmanden bliver reelt presset ud i at have langt flere efterafgrøder, end hvad der er optimalt landbrugsmæssigt. Det har så den betydning, at han jo ikke både kan have efterafgrøder og vinterafgrøder – så den afledte konsekvens af de målrettede efterafgrøder er, at landmanden har færre vinterafgrøder. Når han har færre vinterafgrøder, har han også færre grønne planter i vækst i foråret, der kan suge næringsstoffer.

Nikolaj Schulz konkluderer:

- Hvis landmanden fjerner vinterafgrøder, især tidligt såede, så er der mindre grønt ude på markerne, og så får han en større udvaskning om foråret, som er mere potent sammenlignet med, hvis der var flere vinterafgrøder. Hvis ministeriet ellers ville miljøvurdere deres bekendtgørelse, var de måske kommet til samme konklusion, nemlig at reglerne har en negativ miljøpåvirkning.

Bliver aldrig belyst

- Men i dette tilfælde får man aldrig belyst, hvor godt landmandskab kombineret med miljø går hånd i hånd, fordi man ikke er forpligtet til at foretage en strategisk miljøvurdering. Så det er jo et problem. Og det betyder jo formentlig også, at en lang række andre bekendtgørelser om gødningsnormer, osv., vil blive undtaget strategisk miljøvurdering, siger Nikolaj Schulz.

Dermed får landmændene mindre og mindre indsigt i de bagvedliggende forudsætninger for miljøreguleringen af dansk landbrug, mener han.

Bæredygtigt Landbrug tager i løbet af ugen stilling til, om foreningen vil anke dommen til Højesteret.