Landskonsulent Lars Bødker fra Seges Innovation har, efter forbuddet mod cyazofamid blev en realitet, lagt hovedet i blød. Det har resulteret i de første bud på en skimmelstrategi uden Ranman Top.
Han kaldte det en bombe under kartoffeldyrkningen i Danmark, da det for nylig blev meldt ud fra Miljøstyrelsen, at cyazofamid bliver forbudt at anvende til skimmelbekæmpelse i kartofler.
Nu har Lars Bødker, landskonsulent for kartofler hos Seges Innovation, børstet støvet af sig og formuleret mulige strategier for skimmelbekæmpelse i både spise- og melkartofler. Han understreger, at det ikke nødvendigvis en facitliste.