Det aktuelle forslag til en ny forordning for bæredygtig pesticidanvendelse i EU møder stor modstand på tværs af EU-landene. Meldingen fra dansk parlamentsmedlem er, at forslaget med al sandsynlighed aldrig kommer til politisk afstemning.
Det forslag, der ligger til en ny forordning for bæredygtig pesticidanvendelse i EU, bliver ikke vedtaget i den nuværende form. Så klar er udmeldingen fra Asger Christensen, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, efter Effektivt Landbrug sidste lørdag skrev om en række elementer i forslaget.