Der er udløst bekæmpelse af bladlus i 20 procent af de tidligt såede vinterbyg- og hvedemarker i milde områder. Bekæmpelse af rapsjordlopper i vinterraps anbefales afsluttet indenfor de næste en til to uger.
Her i uge 41 har planteavlskonsulenterne igen indberettet deres observationer for skadegørere i markerne til Registreringsnettet på Seges Innovation.
Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen giver her et kort overblik over ugens observationer landet over.
Der er i denne uge blevet registreret for bladlus i 29 marker, hvor der er fundet angreb i 15 marker. Hvedemarkerne er sået i perioden 31. august til 17. september.