Regeringen sigter mod den mildeste model for reduktion af kvælstofudledninger frem mod 2027 i de igangværende trepartsforhandlinger, skriver flere medier på baggrund af et lækket udkast. Oppositionspartierne presser på for en mere ambitiøs indsats.
Regeringen arbejder i øjeblikket på en trepartsaftale om reduktion af kvælstofudledninger, hvor den foretrækker den mildeste af tre foreslåede modeller, skriver flere medier, som har fået adgang til et lækket udkast.
Dette scenarie vil kræve, at landbruget reducerer sin årlige udledning af kvælstof med 12.950 ton frem mod 2027, hvilket er tæt på det nuværende mål på 13.000 ton. Tallet er en reduktion på 200 tons mindre i forhold til det, der blev indgået ved landbrugsaftalen i 2021.
Eksperterne anerkender, at urenset spildevand kan have en lokal effekt, men de understreger, at det er en meget lille del af problemet sammenlignet med kvælstofudledningen fra landbruget
Fra artiklen
Ifølge det lækkede udkast til aftaleteksten, som blandt andre Altinget er i besidelse af, vil regeringen gå videre med denne model trods advarsler fra flere eksperter om, at indsatsen ikke vil være tilstrækkelig.
Eksperter har kritiseret, at de modeller, som regeringen overvejer, bygger på forældede beregningsmetoder. Professor Karen Timmermann fra DTU udtaler for eksempel, at disse metoder ikke er videnskabeligt velegnede til at fastsætte miljømål. Ifølge professoren vil brugen af de to mildere modeller ikke sikre konsistente miljømål for de danske kystvande.
Det nytter ikke at slå på landmændene
»Brudt aftalen«
Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet deler bekymringen og er harm
Over for DR siger professoren, at regeringen ved at vælge scenarie 3 har »brudt aftalen«..
- Jeg er temmelig overrasket over, at man så få måneder efter, man har stået frem og sagt, at nu har vi en historisk aftale, så løber man fra den (...) ingen af dem (scenarierne red.) vil sådan set gøre, at vi lever op til EU's vandrammedirektiv inden for de næste mange år. Scenarie 2 og 3 vil gøre, at vi aldrig kommer derhen, og scenarie 1, at vi gør det meget langsomt. Så langsomt, at det vil være et brud på EU's vandrammedirektiv, siger han til mediet.
Oppositionspartierne kritiserer også regeringens valg af den mildeste model. Søren Egge Rasmussen, miljøordfører for Enhedslisten, mener, at regeringens tilgang er uansvarlig, især set i lyset af de seneste tal for iltsvind i de danske farvande. Iltsvindet er det værste i 22 år, hvilket skaber frygt for ødelæggelser af fiskebestande og økosystemer.
I mange af de ramte områder er hovedkilder påvirkning fra nabolande og historiske puljer i sandbunden, ligesom udledning af urenset spildevand flere steder spiller en væsentlig rolle,
Anders Panum Hansen, miljødirektør i Landbrug og Fødevarer - til Politiken
Vil have mest ambitiøse
- Dygtige forskere har anbefalet model 1, så jeg synes egentlig ikke, det er så svært at se, hvad vi burde gøre, siger Søren Egge Rasmussen til Altinget.
Flere partier, herunder SF og Konservative, presser regeringen til at hæve kvælstofindsatsen og vil have den mest ambitiøse model, hvor reduktionen hæves markant. Radikale Venstres politiske leder, Martin Lidegaard, udtaler til DR, at hans parti ikke vil støtte en aftale, der slækker på kravene til landbrugets udledninger:
På trods af denne kritik arbejder regeringen i skrivende stund videre med den mildeste model, men har i aftaleudkastet indføjet, at kvælstofindsatsen skal genovervejes hvert tredje år. Derudover planlægges det at afsætte et millionbeløb til den grønne arealfond fra 2024 til 2026 for at sikre hurtigere kvælstofreduktioner.
Kvælstof eller ej?
Limfjorden er blandt de hårdest ramte områder med iltsvind. Flere landbrugsorganisationer peger imidlertid på flere andre faktorer, som de mener bidrager væsentligt til problemet. Herunder Landbrug & Fødevarer.
»Samtidigt skal vi sætte ind over for alle kvælstofkilder og andre presfaktorer – i mange af de ramte områder er hovedkilder påvirkning fra nabolande og historiske puljer i sandbunden, ligesom udledning af urenset spildevand flere steder spiller en væsentlig rolle«, lød det fra miljødirektør i Landbrug og Fødevarer Anders Panum Hansen i en skriftlig kommentar til Politiken.
Denne forklaring afvises dog af Stiig Markager, professor i havmiljø på Aarhus Universitet, Karen Timmermann, professor i marinbiologi på DTU, og Jens Würgler Hansen, seniorrådgiver fra Aarhus Universitet, som TV 2 har talt med.
Ifølge dem er landbrugets forklaringer en afledning fra den egentlige hovedårsag, nemlig landbrugets egen kvælstofudledning.
Selvom kvælstof fra udenlandske kilder har en vis indflydelse på iltsvind i de åbne havområder, har det ifølge forskerne minimal betydning for fjordene og de kystnære områder, som er de hårdest ramte.
Ophobninger på havbund
Landbrug og Fødevarer har også nævnt ophobninger af kvælstof i havbunden som en betydelig årsag til iltsvindet. Men målinger viser, at det kvælstof, der frigives fra havbunden, ikke er gammelt og derfor ikke kan tilskrives historiske udledninger i nævneværdig grad. Jens Würgler Hansen pointerer:
- Det kvælstof, som bliver frigivet fra havbunden, kommer jo også langt overvejende fra landbruget. Det er bare fortidens synder, siger han til mediet.
Eksperterne anerkender, at urenset spildevand kan have en lokal effekt, men de understreger, at det er en meget lille del af problemet sammenlignet med kvælstofudledningen fra landbruget.