Landmændene må sluge stigninger i hektarafgiften, fordi en stor del af promilleafgifterne nu skal bruges på andre ting end at finansiere innovation i planteavlen, lød det fra planteformand Torben Hansen på årsmøde.
Selvom det grundlæggende er meget positivt, at et flertal på Christiansborg i oktober indgik en bred landbrugsaftale, der udstikker rammer for landbruget i mange år frem, så giver den også store udfordringer for landmændene.
Sådan lød budskabet fra formanden for L&F Planteproduktion, Torben Hansen, på organisationens årsmøde, der fandt sted online forud for årets plantekongres.
Udfordringen er, at der med landbrugsaftalen er skåret markant ned på promilleafgifterne, som hidtil har finansieret meget innovation i dansk planteavl via Seges.
I stedet skal mange af pengene fra Promilleafgiftsfonden – som landmændene i stort omfang selv betaler til via pesticidafgifter – nu gå til klimaprojekter og forskning i plantebaseret kost.
Det betyder ifølge et slag på tasken fra Landbrug & Fødevarer, at der bliver en manko på 30-40 millioner kroner, som nu skal dækkes ind på anden vis.
Formand: To kroner er ikke nok
Konsekvensen er, at planteavlerne skal til at betale en større andel, lød det fra Torben Hansen.
- Vi skal have hævet de to kroner pr. hektar, som bliver opkrævet af rådgivningen, sagde formanden.
De to kroner bidrager kun med 3,5 millioner kroner. Hvis hele det forsvundne beløb skal dækkes ind, vil det koste 15-20 kroner pr. hektar.
- Markafgiften kan ikke hæves voldsomt, så der må samtidig findes andre løsninger, lød det fra Torben Hansen. Ellers bliver branchen sat skakmat i forhold til at håndtere den grønne omstilling.
Konsekvenser
Hidtil har landbruget brugt promillepengene på en række vigtige områder, såsom at beregne konsekvenser af kvælstofregulering, analysere pesticidområdet, udvikle nye værktøjer og virkemidler og finansiere dele af Landsforsøgene. Men det er slut, fremgik det af en planche over konsekvenserne, som Torben Hansen viste på det virtuelle årsmøde.