Selvom der er »en masse gode spor i landbrugsaftalen«, er der nogle klare ønsker fra L&F-formanden til den nye minister. Her drejer det sig særligt om en afbureaukratisering af landmandens hverdag og en gentænkning af den omstridte CO2-afgift.
- Der skal ske en generel afbureaukratisering, så vores klima- og miljøtiltag kan komme ud og virke hurtigt, og ikke strander mange år i systemet.
Det er det klare ønske fra formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, til den nye minister for landbrug, fiskeri og fødevarer, Jacob Jensen (V).