Nu har ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorder offentliggjort nye anbefalinger til, hvordan man i Danmark kan nå i mål med de grønne ambitioner og komme endnu videre.
I Landbrugsaftalen fra oktober 2021 er der en ambition om at udtage 100.000 hektar lavbundsjord inklusive randarealer.
Nu har en ekspertgruppe netop udgivet den anden af to delrapporter om lavbundsindsatsen. Den første delrapport kom i sommer.
Ekspertgruppen for udtagning af lavbundsjorder blev nedsat af den daværende regering i september 2022 og er bakket op af den nuværende regering.