Der er ikke opbakning i forligskredsen bag landbrugsaftalen om at undlade det omstridte fire procents brakkrav for at få den fulde EU-landbrugsstøtte.
Onsdag meldte EU-Kommissionen ud, at de 27 medlemslande kan se bort fra kravet om, at fire procent af deres arealer ikke skal dyrkes, men fx udlægges til brak.
Det er andet år i træk, at det bliver muligt, og grunden er den lavere indtjening i landbruget, med baggrund i krigen mellem Rusland og Ukraine og de forskellige ordninger, der er foretaget for blandt andet at støtte det krigshærgede Ukraine og dets landbrug.