Erhvervsøkonomisk chef ved Seges Innovation, Klaus Kaiser mener, at der er flere ting i målsætningen om rejsning af 250.000 hektar skov frem mod 2045, som udfordrer, og i sidste ende kan gøre, at målsætningen må udskydes.
I den grønne treparts-aftale er der en målsætning om at rejse 250.000 hektar skov i Danmark frem mod 2045.
Til det projekt er der afsat 22 milliarder, og der er enighed om et tilskudsniveau på omkring 75.000 kroner pr. hektar, plus at man stadig kan få hektarstøtte.
Men der er en række udfordringer for at nå i mål, mener erhvervsøkonomisk chef ved Seges Innovation, Klaus Kaiser, som kort vendte udfordringerne ved Fjordland Kongres forleden.
Man binder jordens anvendelse
Som det ser ud nu, er det at rejse skov frivilligt, men Klaus Kaiser kan godt være i tvivl om, hvorvidt landmændene overhovedet er motiverede nok gennem denne aftale for at rejse skov.
- En af udfordringerne er landmandens incitament til overhovedet at gå ind i de her ordninger. Mange landmænd har jo brug for jorden til for eksempel foderproduktion eller udbringning af gylle, så det er jo ikke altid, man lige kan undvære den her jord, forklarer han og fortsætter:
- Derudover: Hvis man dedikerer et stykke jord til skov, så kan man altså ikke ombestemme sig. Så man kan ikke efter to år hive stiklingerne op igen og så frø eller andet. Man binder jordens anvendelse, konstaterer Klaus Kaiser.
Jordens værdi falder
Han ser også udfordringer i forhold til landmandens likviditet ved at rejse skov.
- Likviditeten svækkes. For der går rask væk 20 til 40 år, inden man kan begynde at få et udbytte af skoven, og der vil man mangle likviditet i hele den periode, i forhold til hvis man havde afgrøder på jorden, fortalte han.
Værdien af jorden vil også falde.
- Det kan hænge sammen med, at hvis man før havde en kornmark med et højere udbytte på, så låser man det fast til skovbrug med et mindre udbytte, og så vil værdien af det her jordstykke falde, forklarer Klaus Kaiser.
Støtteniveauet er utilstrækkeligt
Der har været meget diskussion, om støtteniveauet er tilstrækkeligt til at motivere.
- For langt, langt de fleste jorde i Danmark, der vil det være utilstrækkeligt. For det støtteniveau er fastsat ud fra marginaljord, forklarer Klaus Kaiser og fortæller, at det kommer helt tilbage fra Svarer-udvalget, som valgte at sige, at hvis vi skal have udtaget 250.000 hektar billigst muligt, så tager vi udgangspunkt i den dårligste jord, og så satte de støtteniveauet efter det.
Derfor vurderer Klaus Kaiser, at et støtteniveau på 75.000 kroner pr. hektar næppe er tilstrækkeligt for at kunne udtage 250.000 hektar til skov, frivilligt.
Proces- og produktionstid
Klaus Kaiser kunne fortælle, at hvis man skal rejse 250.000 hektar skov, så skal man seks-doble det tempo, man rejser skov med i øjeblikket, for at kunne nå det inden 2045.
- Og det er vel at mærke, hvis man starter i dag.
Klaus Kaiser tror, at 2045-målsætningen, formentlig bliver udskudt, ikke mindst fordi, at det meste skovrejsning i dag er udskudt eller tilbageholdt, da man venter på de højere støtteniveauer.
Hvordan skovrejsningen skal foretages, ventes at blive udmeldt fra regeringen sidst på året.
- Og indtil da sker der i hvert fald ikke noget, sagde Klaus Kaiser og gjorde opmærksom på, at der også vil være en procestid plus en produktionstid på en til tre år for at lave nye træer, som så kan plantes.