Kina truer med at inddrage grisekød i mulig handelskonflikt med EU, skriver Markedsnyt for Grisekød fra Landbrug & Fødevarer.
En mulig handelskonflikt mellem EU og Kina kan være under opsejling, og i forhandlingerne inddrager Kina nu også svinekød, lyder det i den nyeste udgave af nyhedsbrevet Markedsnyt for Grisekød fra Landbrug & Fødevarer.
- Kinesiske nyhedsmedier i form af det statsligt kontrollerede Global Times rapporterer, at kinesiske selskaber planlægger at bede de kinesiske myndigheder om at starte en anti-dumping undersøgelse mod import af en række svinekødsprodukter fra EU, fremgår det.