Det nye DanAvl-system er etableret i overensstemmelse med konkurrenceloven, lyder det fra Landbrug & Fødevarers advokat efter at have tabt sag mod Stamina A/S i Sø- og Handelsretten. Modpartens advokat er lodret uenig.
Landbrug & Fødevarer overtrådte konkurrencelovgivningen, da organisationen opsagde aftalen med forhandlerselskabet Stamina A/S (tidligere Porc Ex Breeding A/S) ejet af Holger Bøgebjerg Sørensen. Det fremgår af en dom i Sø- og Handelsretten mandag, hvor interesseorganisationen pålægges at betale 4 millioner kroner plus procesrenter til forhandlerselskabet.