At svinebestanden i Danmark har været svagt stigende siden seneste kvartal imponerer ikke formanden for Danske Svineproducenter Jeppe Bloch Nielsen. Han hører på vandtrommerne, at mange producenter planlægger at stoppe, efter eksporteventyret af smågrise slutter.
Antallet af svin på danske landbrugsbedrifter er steget let i det seneste kvartal ifølge de seneste opgørelser fra Danmarks Statistik, der mandag blev offentliggjort.
Men det skyldes formentligt ikke, at der kommer en generel forøgelse af svinebestanden, mener formanden for Danske Svineproducenter, Jeppe Bloch Nielsen. Allerhøjest vil der være tale om en stagnering, tror han.