Tre dage med fokus på plovindstillinger

Røstofte Maskiner holder pop op-arrangementer om plovindstillinger på seks destinationer over tre dage i uge 37.

Røstofte Maskiner sætter i uge 37 fokus på Kverneland-plove på seks forskellige adresser på Sjælland og Lolland-Falster. Foto: John Ankersen

Røstofte Maskiner A/S sætter i uge 37 fokus på de vigtige plovindstillinger, og det foregår med små pop up-arrangementer på hele seks adresser i løbet af tre dage.

Både tirsdag den 10., onsdag den 11. og torsdag den 12. september er der således to arrangementer – et klokken 9.30 og så igen klokken 13.30.

Rundturen indledes på Gyldenbjerg på det sydvestlige Lolland om tirsdagen, hvor der også er stop hos Henrik Edelberg Hansen nær Ønslev på Falster.

Onsdag den 11. september rykkes nordpå. Om formiddagen er det først hos I/S Feldthusen nær Næstved, mens det om eftermiddagen foregår hos Frederik Olsen ved Herfølge.

Højvang Avlsgård ved Sengeløse nordøst for Roskilde er første stop om torsdagen, hvor der sættes punktum hos Paw Gaarde nær Vig i Nordvestsjælland.

Korte og effektive

På alle seks destinationer vil Martin Lindberg, mangedobbelt danmarksmester i pløjning, gennemgå indstillingerne på de forskellige plove og slidgods, mens Troels Pontoppidan, salgschef for Østdanmark hos Kverneland, holder et kort indlæg om sprøjter – Kverneland i Xtrack-T serie.

- Vi synes, det er meget relevant, at vi får sat fokus på plovindstillinger. Det er vigtigt med en perfekt pløjning, så både stub og ukrudt bliver dækket på den mest økonomiske måde. Altså så traktoren skal bruge mindst muligt brændstof, forklarer Uffe Jørgensen, sælger hos Røstofte Maskiner.

Han oplyser, at arrangementerne er korte og effektive. Der er afsat to timer hvert sted, hvor der pløjes et mindre areal, så man ved selvsyn kan se effekten af plov-indstillingerne.

- Det er gratis at deltage, og man møder bare op, hvor det passer bedst, fortæller Uffe Jørgensen, som også gør opmærksom på, at Røstofte Maskiner alle seks steder byder på grillpølser og lidt at drikke.

Seks pop op-arrangementer

Tirsdag den 10. september

Kl. 9.30: Gyldenbjerg ved Rasmus Johansen, Vestervej 13, 4983 Dannemare. Model 3300S.

Kl. 13.30: Henrik Edelberg Hansen, Byskovvej, 4863 Eskilstrup (indkørsel fra Nykøbingvej). Model 3300S.

Onsdag den 11. september

Kl. 9.30: I/S Feldthusen, Holmevej 37, 4700 Næstved. Model 3300S.

Kl. 13.30: Frederik Olsen, Søllerupvej 12c, 4681 Herfølge. Model 6300S.

Torsdag den 12. september

Kl. 9.30: Højvang Avlsgård, Birkelundevej 16, 2640 Hedehusene. Model PG 8 furet.

Kl. 13.30: Paw Gaarde, Gl. Nykøbingvej 18, 4560 Vig. Model 3300S.

Læs også