Der skal sættes skub på udviklingen af plantebaseret gødning til økologisk planteavl, hvis det økologiske areal skal vokse. Økologisk kløvergræs kan være løsningen, men der er et bump på vejen.
Af Morten Winther Vestenaa og Sven Hermansen, Innovationscenter for Økologisk Landbrug
Økologisk kløvergræs til biogas forventes fremover at spille en større rolle som kilde til kvælstof og kulstof både over og under jorden. Det forudsætter dog at landmænd og biogasanlæg kan blive enige om pris og vilkår. Det er her, bumpet er.
Biogasanlæggene er interesserede i at afgasse økologisk kløvergræs, når energiafgrøder som majs snart udfases. Systemet er dog indrettet sådan, at biogasanlæggene prioriterer affaldsbiomasser højere end økologisk kløvergræs, fordi gas fra affaldsbiomasser har en højere certifikatværdi.
Innovationscenter for Økologisk Landbrug har i projektet »Plantebaseret gødning til plantebaserede fødevarer« arbejdet med at finde og dokumentere løsninger på problematikken. Et godt og klimavenligt bud er at omdanne økologisk kløvergræs til flydende plantegødning i et biogasanlæg.
Problematikken er, at biogasanlæg og landmænd sammen skal kunne finde god økonomi i at producere energi og kvælstof af økologisk kløvergræs
Selvforsynende med kvælstof
En økologisk bedrift kan være selvforsynende med kvælstof, hvis den har økologisk kløvergræs på to ud af syv marker, og hvis kløvergræsset tilskrives en rimelig værdi som biomasse i gasproduktionen, er økonomien sammenlignelig med den typiske praksis med organisk gødning tilført udefra.
Kløvergræs til biogas giver således mulighed for både at reducere afhængigheden af konventionel gylle og omlægge til økologi i områder af Danmark med få husdyr som Fyn, Sjælland og øerne.
Derudover er økologisk kløvergræs et multifunktionelt værktøj, der reducerer kvælstofudvaskningen, bidrager til at reducere ukrudt i sædskiftet og opbygger kulstof i jorden.
Certifikatværdi er modspiller
Økologisk kløvergræs er kategoriseret som 1. generationsafgrøde på linje med de førnævnte energiafgrøder, men undtaget fra kravet om udfasning. Med en lavere certifikatværdi end affaldsbiomasser og andre restprodukter er det økonomisk mindre attraktivt for biogasanlæggene at afgasse kløvergræs og producere den plantegylle, som økologiske planteavlere har brug for.
Den positive interesse for kløvegræs blev bekræftet i november, da repræsentanter for alle led i næringsstofkæden besøgte NatureEnergys biogasanlæg i Køng, men problematikken er som nævnt, at biogasanlæg og landmænd sammen skal kunne finde god økonomi i at producere energi og kvælstof af økologisk kløvergræs.
Det er i den sammenhæng relevant at sætte spørgsmålstegn ved kløvergræssets status som 1. generationsafgrøde. Hovedformålet med kløvergræs i økologiske planteavleres sædskifte er ikke energiproduktion, men at skabe en robust, økologisk og pesticidfri produktion af fødevarer med lav klimabelastning.
At restproduktet samtidig kan tilføre grøn, energitæt gas, er kun et ekstra gode. Ifølge brancheorganisationen Biogas Danmark vil økologisk kløvergræs kunne bidrage med cirka 5 PJ biogas svarende til 10 procent af den samlede danske biogasproduktion i 2030, hvis det økologiske areal fordobles.
Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.