To ministre deltager ved nytårskur i Agerskov

Fødevareminister Jacob Jensen og Jeppe Bruus, minister for grøn trepart, er sammen med formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, blandt gæsterne ved den traditionsrige nytårskur i Agerskov mandag 13. januar.

Ovenpå et særdeles spændende 2024, hvor det efter lange og seje forhandlinger lykkedes regeringen at samle et bredt flertal omkring den grønne trepart, er der nu taget hul på et travlt 2025, hvor det i høj grad kommer til at handle om implementering.

De mange opgaver omkring treparten samt i fødevareerhvervet generelt kommer i fokus, når Spiras afvikler den traditionsrige nytårskur i Agerskov-Hallen mandag den 13. januar.

To ministre har takket har takket ja til at levere deres bud på, hvad der venter. Det er dels fødevareminister Jacob Jensen (V) og dels Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart. De to ministre er på scenen, og det samme er formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard. Udover taler er der debat og spørgsmål.

Nytårskuren indledes som sædvanlig med de store sønderjyske pølsebord, og udover det politiske indhold byder programmet også på en velkomst til Spiras’ nye administrerende direktør, Sverre Vincent Lenbroch.

I løbet af aftenen bliver der tillige en hyldest af de åben landbrug-værter, som åbnede dørene tilbage i september 2024. Der sættes punktum med underholdning, som er ligger i hænderne på Klassens Tykke Dreng, som består af de to entertainere Morten Brix og Lars Herlow.

Læs også