En række førende danske forskere indenfor havøkologi siger nu samstemmende, at ålegræssets evne til permanent at begrave kulstof er yderst begrænset i forhold til Danmarks udledninger af klimagasser.
Sunde undersøiske enge med ålegræs er helt afgørende for er rigt liv i vores fjorde og kystvande, men desværre fjerner planterne ikke så meget kuldioxid fra atmosfæren, som man hidtil har troet, lyder det fra en række forskere i en pressemeddelelse.
Gennem de sidste 10-15 år har man både nationalt og internationalt haft store forventninger til indsatser, der kan fremme den marine »skovrejsning« samt øge begravelsen af endnu mere kulstof i kampen mod den globale opvarmning, men den nyeste forskning viser, at binding og begravelse af kulstof i de danske ålegræsenge kun udgør en meget lille brøkdel af de gigantiske mængder af klimagasser, som Danmark udleder.
- Vores data, som er de første målinger af hastigheden for kulstofbegravelse i havbunden under danske ålegræsenge, viser, at engene årligt maksimalt begraver 0,7% i forhold til Danmarks årlige udledninger af kuldioxid, siger professor Dorte Krause-Jensen, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, der sammen med spanske Carmen Leiva Dueñas og andre kollegaer arbejder aktivt med problematikken.
Stadig fuld damp
Ifølge Mogens Flindt, der er professor ved Biologisk Institut, Syddansk Universitet, er det bedste skøn, at man skal regne med, at en »ålegræs-skovrejsning« højst kan finde sted på 1100 km2 havbund i danske kystvande under de nuværende forhold.
Antager man, at ålegræs reelt vokser frem på alle 1100 km2 i en fremtid med reduceret belastning og derved bedre vækstforhold, kan de nye ålegræsenge max. binde 130.000 ton kulstof i alt i deres biomasse. I 2022 udledte Danmark 63.000.000 ton CO2-ækvivalenter som klimagasser.
Alle forskere er dog enige om, at der bør sættes fuld damp på for at få ålegræs og tang tilbage i de danske kystvande, men at budskabet fremover skal handle om biodiversitet og ikke klimagasser.