Dialog er vejen til succes for såvel mælke- som slagtekalveproducent, understreger KvægXperten, som samtidig slår fast, at alle kalve uanset formål fortjener at komme godt fra start.
Rigtig mange mælkeproducenter sælger deres tyre- og kødkvægskrydsningskalve til en slagtekalveproducent. Nogle sælger altid til samme slagtekalvsproducent og andre sælger til husdyrsformidlingen.
I begge tilfælde er dialog, om hvilke krav og forventninger der er til hinanden, vigtig for kalvenes sundhed, tilvækst og vejen til succes for begge parter, lyder det fra KvægXperten i deres seneste nyhedsbrev.