Der bliver mulighed for at se både konventionel og økologisk grovfoderproduktion, når Grovfoderekskursionen den 14. september byder velkommen på to bedrifter nær Hobro i Nordjylland.
Onsdag den 14. september er der Grovfoderekskursion 2022. I år på Hobro-egnen i Nordjylland.
Fokusset er grovfoderproduktion og i år får deltagerne lov til at dykke længere ned i både konventionel og økologisk grovfoderproduktion, når ekskursionen besøger de to unge mælkeproducenter Christian Bøgh og Andreas Vestergaard, som begge driver hver sin mælkeproduktionsejendom.
Et af dagens emner bliver isåning af forskellige arter i græsmarken, ligesom der også i år vil være demonstrationer af blandt andet majssåmaskiner og økologiske græsblandinger.
Ikke alle temaer kommer til at handle om grovfoder, der vil blandt andet også blive kigget på staldforholdene efter 2024 og udnyttelse af ko-data.
Arrangementet arrangeres på vegne af Specialudvalg for Græs og Grovfoder og det endelige program for dagen offentliggøres den 17. august.
Grovfoderekskursion 2022
Onsdag den 14. september er der Grovfoderekskursion i Nordjylland.
Dato: 14. september
Klokkeslæt: Klokken 09.00 til 16.00
Sted: Hobro-egnen